Vafler

Vafler i alle sine varianter, er en pragtfuld spise, da de kan laves og spises på virkelig mange forskellige måder. Alle vaffeldej opskrifterne her på siden er enkle, med få ingredienser og med en fremgangsmåde, der ikke kræver særlig stor ekspertise. Alt vaflerne kræver er en anelse tid, og så er der velduftende og velsmagende vafler i hele hytten, og dette er lige meget om det er madvafler eller dessertvafler.

Vaffel opskrifter

Forskellige opskrifter er der nemlig nok af, og de kan alle spises på forskellige tidpunkter af dagen og dermed måltider. De søde vafler egner sig godt til kaffen, som dessert eller til morgenmad eller brunch. De saltede eller de grønne, egner sig derimod pragtfuldt til frokost eller aftensmad. Hvortil man kan servere virkelig meget forskelligt fyld og topping.

Søde, dessert vafler

  • Hjerteformede, kærnemælks vafler: De klassiske, hjerteformede vafler lavet på kærnemælk, er højst sandsynligt den vaffel opskrift, de fleste af os er vokset op med. Den hører sig nemlig til den danske madkultur, og spises med flødeskum og syltetøj. Vaflerne steges med en anelse smør i et klassisk vaffeljern, som netop giver nogle hjerteformede vafler af udseende. Selve vaffeldejen er baseret på kærnemælk, hvedemel og æg, og særligt kærnemælken giver en karakteristisk smag til vaffeldejen. Den er nemlig let syrlig i smagen. Hvilket afbalancerer smør smagen vældig fint.
  • Belgiske vafler: Denne vaffel opskrift er langt fra af dansk oprindelse, og har også først de senere år, fundet sin plads på det danske mad marked. De belgiske er større og tykkere og bages også i et vaffeljern specielt produceret til den slags opskrifter. Selve vaffeldejen består ofte af en æggemasse, som er pisket hvid og skummende. På den måde får man en vaffeldej, der ikke er alt for tung og bestandig i konsistensen. I stedet bliver vaflerne luftige og lette, som en belgisk vaffel skal være det.

Saltede vafler

  • Grønne vafler: De grønne, spinat vafler som kan spises til både aftensmad og frokost, er også blevet en favoritspise hos mange mennesker. De laves oftest på spinat, men kan i virkeligheden laves på utrolig mange forskellige grøntsager og rodfrugter. Udover spinatvafler kan nævnes grønkålsvafler, rødbedevafler, græskarvafler, spidskålsvafler mm. I virkeligheden er det blot fantasien, der sætter grænsen for lige præcis den slags grøntsagsvaffel, man ønsker at spise.
  • Madvafler: Udover de ovenstående, grønne vafler, så kan man selvfølgelig også servere en helt almindelig madvaffel. Fuldstændig på samme måde som hvis man skulle lave en madpandekage. I sådanne madvafler kan man nemlig fylde alverdens lækkerier i. Stegte grøntsager, dip og dressinger, oksekød, fisk, kylling mm. Hvis de laves i det hjerteformede vaffeljern, så er vaflerne tynde, og kan foldes omkring fyldet som en madpandekage.