Mysli

Hjemmelavet mysli, ligesom granola og crunch, er herlig morgenmads knas, der smager skønt, og som pynter på køkkenbordet. Myslien kan varieres på virkelig mange forskellige måde. Chokolade, nødder, smør, kokosolie mm. er nogle af de mange ingredienser, som bliver brugt i disse opskrifter. Derudover er tilberedningsmulighederne også mange. Mysli kan ristet i ovnen eller på panden, og blive til den sprøde og velkendte granola, men det kan også blandes sammen uden stegning. Sidst men ikke mindst kan mysli og granola spises på de fleste tidspunkter af døgnet. Til morgenmad på hel traditionel vis, men også som eftermiddags snack eller dessert. Det kan sågar spises bart eller med mælk på, hvis det er bagt sprødt og en anelse sødt.

Jeg har altid et stort glas mysli stående på bordet, og så snart det er tomt, bliver jeg beordret til at lave en ny portion af min familie. Vi skifter lidt i morgenmads rutinen i ny og næ, og det er særligt os voksne, der spiser hjemmelavet mysli og granola, men børnene kan også godt lide det. Vi spiser myslien ovenpå græsk yoghurt eller skyr, og sommetider blot med mælk. De fleste opskrifter er i forvejen sødet en anelse med særligt honning, og derfor behøver man ikke meget mere end sin granola og et surmælks produkt. Sidst men ikke mindst er denne knasende morgenmad utrolig næringsrig. Jeg bruger altid grovvalset havregryn som base, og derefter tilsætter nødder, frø og kerner samt umættede fedtsyrer. Et virkelig nærende og smagfuldt måltid.