Indeholder reklame, da jeg var inviteret til event!
  
{Jeg afprøvede mit nye kamera i solrige København, hvor jeg bl.a. mødtes med min ældste barndomsveninde imellem møder og events. Slå-om-kjolen er i øvrigt så pæn, synes jeg, og er på tilbud lige nu til KUN 164 kr! – reklamelink}

Det er snart længe siden, at jeg har delt sådanne små hverdags stunder fyldt med lykke, glæde og herlige mennesker. For jeg er virkelig omringet af mennesker, som hver eneste dag gør mig glad. Om det så er min familie, (der også sommetider kan drive mig til vanvid), mine veninder, og mine blog-kollegaer, så er jeg taknemmelig for dem alle. Særligt på det sidste har jeg virkelig været meget “ude”. Det må være noget, jeg har haft brug for, for det var jeg slet ikke i barslen med min spilopmager. Egentlig tænker jeg slet ikke tilbage på den første tid, barsels tiden med spiloppen, som værende særlig lykkelig. Jeg sætter i stedet langt mere pris på de fantastisk øjeblikke vi har nu, hvor hun er blevet langt større, og ikke længere græder grundet kolik.
Og lillebror. Han trives virkelig godt, og sover som en drøm (i hvertfald om dagen), så det er bare så nemt at placere ham i bæreselen eller i barnevognen, og så ellers tage ham med hen, hvor jeg nu ønsker, at vi skal gå; til Burundiske fester, møder og cafeture.

  
{Lillebror i farmors favn sammen med lille fætter Isaac og farfar, samt en lille spilopmager omringet af kusiner}

  
{Den smukkeste konfirmand, kusine Alexa og moster Asta, samt en lille spilopmager der skuler til Onkel Alix, der vil napse hendes sut. Hun kan simpelthen give de ondeste blikke 😀 }

  
{Fredag tog jeg til København og havde møde med Landbrug og Fødevare organisationen, som jeg skal have et længere varende samarbejde med. Jeg glæder mig så meget til at fortælle mere! Efterfølgende mødtes jeg med min barndomsveninde, og sluttede dagen af med middag sammen med Simple Feast}

  
{Jeg var så heldig at have Anna aka Grødgrisen med mig til vegansk middag. Det er så hyggeligt at have en så kær blog kollega som hende, og så endda fra Odense!}

OBS min rabatkode til Simple Feast, der giver 25% rabat gælder stadig: MARIA25