Burgerboller – de bedste burgere

Burgerboller  Hjemmelavet burgerboller
Denne opskrift på burgerboller er de bedste boller jeg nogensinde har smagt. De er bløde og luftige, smagfulde og perfekt egnet til lækkert fyld som en burgerbøf, avokadosandwich eller nystegt falafel. Jeg ville sådan ønske, at i kunne dufte herlighederne på billedet gennem skærmen. Så ville jeg ihvertfald øjeblikkeligt kunne overbevise jer om burgerbollernes fortrindelige smag.

Der er nogle ting som jeg (ihvertfald på nuværende tidspunkt) ikke kunne drømme om at bage selv, men straks, og nemt ville købe i det nærmeste supermarked. Et eksempel er kammerjunker, og et andet er burgerboller. Eller ihvertfald indtil igår! Der hændte nemlig dette, at jeg pga uanede mængder mel, kerner og frø tænkte, at jeg måtte bage mine tørprodukter væk, så vi ikke behøver (også) at pakke dét ned i flyttekasser, og bringe til vores nye hjem. Derfor smurte jeg ærmerne op, og gik igang med at bage burgerboller.

Hjemmelavet burgerboller

Læs også gerne: Hjemmelavet lasagneGullash med kartoffelmos og Pizzasnegle med tomat

Og hvorfor har jeg aldrig gjordt det før!? For det første smager al hjemmebag bare bedre, end det man køber. Det er som om, at brødet smager af kærlighed og hygge, når det er kommet til verden på eget køkkenbord. Derudover så smager burgerbollerne faktisk af noget, modsat dem man køber, de er fyldige, luftige og vildt lækre at sætte tænderne i. Vi spiste falafel i burgerbollerne, men man kan jo også lave en traditionel hakkebøf og putte i, eller variere med kylling eller pulled pork. Mulighederne for fyld er mange!

Burgerboller - de bedste burgere
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 3dl mælk
  • 50g gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 25g blødt smør
  • 500g mel
  • sammenpisket æg til pensling
  • sesamfrø til drys
Fremgangsmåde
  1. Lun mælken og opløs gær heri.
  2. Tilsæt salt, sukker og smør, og rør godt rundt.
  3. Tilsæt mel lidt ad gange, og ælt herefter dejen godt igennem.
  4. Lad dejen hæve mindst 60min lunt og tildækket.
  5. Form 8 burgerboller på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem hæve yderligere 30min. Pensl med sammenpisket æg, og drys med sesamfrø.
  6. Bag burgerbollerne i ovnen i ca. 15min ved 200 graders varme.

 

Del på print

12 kommentarer til “Burgerboller – de bedste burgere”

  1. Kære Maria
    Som jeg tidligere har skrevet, nyder jeg at følge dig her og på Instagram. Hvis du alligevel skal til at forbedre bloggen, kunne du måske overveje en printvenlig opskriftsopsætning? Måske er det bare mig der ikke forstår at gøre det selv, men når jeg printer en af dine opskrifter kommer det til at fylde meget pgra. billederne. Ellers håber jeg bare at du fortsætter med blog men også at du forfølger drømmen om at blive læge. Jeg tror lægestanden vil have godt af at få tilført sådan et dejligt menneske, som du virker til at være.

    1. Maria Vestergaard

      Hvor er det bare sødt af dig at skrive! Jeg har faktisk noteret det med det samme. Det er så fedt, når du som følger vælger at tage tid af til at skrive sådan noget god konstruktiv kritik til mig. Mega fedt. Haha, og hvor er det også pænt af dig at sige. Jeg har ihvertfald heller ikke tænkt mig, at opgive drømmen om at blive læge. Jeg elsker det fag 🙂

  2. Hej Maria, nu har jeg efterhånden fulgt med i en del tid, og forsøgt mig med mange af dine opskrifter, som vi generelt er ret vilde med her hjemme!
    Jeg lavede i går ovenstående burgerboller, hold nu op hvor blev de gode! Lækker luftig dej at arbejde med, og de smager rigtig lækkert med en behagelig blød smag. Det er klart mine favorit burgerboller! Jeg serverede hjemmerørt Cole slaw og pulled pork til. Det var en rigtig god kombination.
    Jeg havde tænkt at lave en kæmpe portion og fryse ned, har du prøvet det :)? (Vi har i hvert fald ikke lyst til at gå tilbage til købe burgerboller)

    1. Maria Vestergaard

      Kære Natascha!! Hvor er det bare dejligt at høre, at du og familien kunne lide burgerbollerne. Jeg tror sagtens at du kan fryse dem ned. Det gør jeg ihvertfald med al mit bagværk. Tusind tak fordi du læser med! 🙂

    1. Maria Vestergaard

      Jeg har faktisk ikke prøvet det, men det er da klart et forsøg værd!
      Skriv endelig hvis du prøver det. Måske det er mit næste projekt 😀

  3. Lisa Schønnemann

    Burgerbollerne er lette at lave, dejen er lækker at arbejde med.
    Jeg lavede dem med lactosefrit smør og mælk. Resultatet var uovertruffet, så tak Maria

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *