Bruschetta med Grana Padano

Bruschetta med Grana Padano

Opskriften på bruschetta med Grana Padano indeholder reklame

Den italienske ret bruschetta, er en meget enkel appetizer, som grundlæggende består af brød, olivenolie og hvidløg, der er gnedet på det ristede brød med en anelse salt. Derefter kan måltidet varieres med forskellige grøntsager, kød, krydderurter og ost. Et fremragende eksempel er bruschetta med Grana Padano, som er en fast ost, der bidrager med utrolig meget smag til forretten.

Inspiration til appetizers: Bruschetta med tomat og Bruschetta med svampe

Bruschetta med Granapadano

Grana Padano på bruschetta

Den Nord Italienske ost, Grana Padano har en fast konsistens med små saltkrystaller, der bidrager med utrolig meget, god smag. Navnet ”Grana Padano” er beskyttet, og produktionen af denne helt særlige ost, er derfor også speciel og skal leve op til nogle standarter, der er beskyttet af EU under navnet ”Protected Designation of origin”. Hvilket i dagligtale forkortes PDO.

Grana Padano smager herligt med pasta, pizza, risotto og altså også bruschetta. Sammen med f.eks. æble og parmaskinke, bidrager osten med en cremet konsistens, der i selskab med det syrlige æble, smager rigtig godt. Derudover kan osten også sagtens stå alene, og herhjemme er den altid fast inventar på et lækkert ostebord.

Inspiration til appetizers: Saltede mandler og Pestosnegle

Opskrift på bruschetta med Grana Padano

Bruschetta med Grana Padano

Bruschetta med Grana Padano

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 baguette
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. flagesalt
  • 100 ml mørk balsamico eddike
  • 50 g parmaskinke
  • 1 æble
  • 50 g Grana Padano
  • frisk basilikum

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 graders varmluft
  • Skær baguette i tynde skiver
  • Halver hvidløgs fedet og gnid det på den ene side af brødet
  • Pensl brødene med olivenolie og drys med flagesalt
  • Rist brødene i ovnen i ca. 5-7min eller til brødene er blevet let gyldne på toppen
  • Kog balsamicoeddike ind til en tyk, karamelliseret væske i en lille gryde
  • Skær æble i tynde skiver og placer frugten sammen med et lille stykke parmaskinke på et stykke brød
  • Hæld en anelse balsamico glace udover alle bruscettaerne
  • Riv Grana Padano udover den færdige appetizer og drys med frisk basilikum

Bruschetta

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering