Blåbærmuffins med hvid chokolade

Blåbærmuffins der er søde, syrlige og smagfulde grundet friske blåbær og hvid chokolade, er lige præcis hvad jeg vil fortrylle jer med i dette indlæg. De smager helt fantastisk!

Blåbærmuffins – nemme og skønne muffins

Blåbærmuffins  Blåbær muffins

Som flere af jer måske har set på Instagram, så har vi i dag været så heldige, at have besøg af faster Annette. Spiloppen og jeg var ellers alene hjemme, da B skulle arbejde en sidste dag, inden han også kunne gå på påskeferie. Eftersom at det både stod på pigehygge og regnvejr udenfor, så besluttede vi os derfor for at bage blåbærmuffins. Det var dog ikke en ren tilfældighed, da netop denne type muffins er faster Annettes yndlings kage.

Læs også gerne: En yndlings brownie, krydderkage med glasur, og Banankage med chokolade

Vi gik derfor i køkkenet alle tre, og imens jeg målte og vejede ingredienserne af, så hældte og rørte mine to assistenter. I kan nok forestille jer, hvor hyggelig en påske eftermiddag det var. Det største problem var blot at forklare spiloppen, at de lækre blåbærmuffins både skulle bages og afkøles en smule før, at man kan sætte tænderne i dem.

Børn i køkkenet  Børn der bager

Opskrift på blåbærmuffins

Vi spiste dem med friskbrygget kaffe til de voksne, og iskold mælk til den mindste. Faktisk er opskriften den helt samme, som jeg bruger til mine skønne hindbærmuffins. Den eneste forskel er blot, at vi denne gang skiftede hindbær ud med blåbær og desuden fordoblede portionen. Især det sidste kan klart anbefales. Hvis ikke alle de lækre blåbærmuffins bliver spist i første omgang alligevel, så kan man altid fryse en portion ned, og så blot lune dem til en anden god gang. At have hjemmebagt kage ved hånden (eller fryseren) er vitterlig noget af det bedste. Ihvertfald hvis man spørger mig.

Muffins med blåbær  Muffins med bær

Blåbærmuffins med hvid chokolade
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Til ca. 10 blåbærmuffins:
  • 2 æg
  • 150g sukker
  • 50g smør
  • 175-200g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl mælk
  • 50g hvid chokolade
  • 100g friske blåbær (frosne kan også bruges)
Fremgangsmåde
  1. Pisk æg og sukker sammen i en skål
  2. Varm smør og tilsæt det sammen med hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og mælk
  3. Rør til dejen bliver en ensformig masse uden klumper
  4. Hak hvid chokolade og tilsæt chokolade sammen med blålær til muffinsdejen
  5. Fordel dejen i muffins forme (gerne silikone)
  6. Bag dem i en forvarmet ovn, 190 graders varmluft i ca. 20min

 

 

36 kommentarer til “Blåbærmuffins med hvid chokolade”

    1. Alt bagværk tror jeg, er bedst på dagen, men du kan dog sagtens bage dem dagen før alligevel. Hvis du ønsker at lune dem inden servering, så bliver de utrolig lækre efter et par sekunder i mikrobølgeovnen 🙂

  1. Kan man mon lave dem uden den hvide chokolade? 🙂 selvom det lyder rigtig lækkert, men så skal jeg ned og handle med en pyller lille dreng, det vil jeg helst slippe for 🙂

  2. Rigtig lækker opskrift! Mine kollegaer blev glade og opskriften var nem nok til at min lille datter på 2,4 år kunne hjælpe lidt til – altså lige indtil hun opdagede hvor godt hvid chokolade smager.

  3. Sønnike bestilte blåbærmuffins til uddeling i skolen. Disse var stor succes. Og nemme at bage og fryse ned til dagen…

  4. Har lige sat en omgang af dine lækre muffins over… Det er nok 10 gang og jeg går aldrig tilbage til andre opskrifter.. De er så luftige og lækre, og den perfekte balance mellem sød hvid chokolade og syrlige blåbær.. Mums, tak for den.

  5. De ser søreme lækre ud! Tror du, at man kunne bruge rørsukker i stedet for almindelig sukker, og ville du i så fald bruge samme mængde?

    Kh Kamille

  6. Elsker disse muffins!! Perfekt balance mellem sødme fra chokoladen og syrligheden fra bærrene.
    Har afprøvet samme opskrift med rabarber – det kan bestemt også anbefales!!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *