D. 25. oktober 2015 vil altid stå som en mindeværdig dag for mig og min familie. Den dag blev vores datter, vores lille baby, nemlig døbt. På trods af den sene tid på året, så skinnede solen som var det en forårsdag, og naturen strålede i grønne, røde og brune nuancer. Det var i sandhed en eventyrlig dag.
Selvom vi på nuværende tidspunkt er bosat i Odense, så valgte vi at lade hende døbe i vores hjemby, hvor både min kæreste og jeg er blevet døbt, konfirmeret og vokset op. Efter selve ceremonien i kiren, drog kun den aller nærmeste familie hjem til mine forældres hus, hvor der først blev serveret kransekage med bobler, derefter frokost, og til sidst dåbskage og kaffe. Jeg deler nedenfor nogle af de billeder, der blev taget på dagen.