Barn nummer to og dårlig samvittighed

Hvornår er det egentlig bedst, at få barn nummer to?

Graviditet og dårlig samvittighed  Sommer roser

At få barn nummer to

Et spørgsmål jeg ofte selv har stillet, diskuteret og læst om i diverse avisartikler gennem tiden. Faktisk har jeg prøvet at dykke ned i litteraturen, og undersøgt forskningen for at se, hvad der overhovedet er publiceret omkring emnet. Og hvad jeg kan komme frem til er, at alle de kloge hoveder der sidder derude, og har læst sig til uanede af viden på dette område, er komplet uenige om, hvornår det er bedst, at få barn nummer to. Så jeg er aldrig blevet klogere..

Nu sidder jeg så her. Med en ret så rund mave efterhånden, og utrolig meget fosteraktivitet inde bag den trygge livmoder i uge 25 (eller er det 26?), og der er absolut ingen vej tilbage. Ikke fordi jeg overhovedet ønsker det. Faktisk så knus elsker jeg allerede den lille baby, som holder mig vågen om natten og gør, at jeg skal tisse alt for ofte end hvad min irritation kan holde til. Sådan havde jeg det absolut ikke med min første fødte. Som i nok ved, hvis i har læst med herinde længe. Der var det ikke en kærlighed som opstod ved fødslen, men noget som voksede sig stort, kæmpe stort, med tiden. Men med blop (som jeg stadig kalder mit ufødte barn), der føler jeg virkelig en kæmpe tilknytning allerede.

Den dårlige samvittighed med barn nummer to

Og BANG, så rammer den dårlige samvittighed mig på ny. For hvordan dælen skal det gå, når mit ottende vidunder lige pludselig ikke længere er mit (og hendes far’s) centrum? Måske i kan høre en smule ironi i mine ord. For selvfølgelig ved jeg, at en søskende er den største gave, man kan give sit barn, og at min lille spilopmager nok blot bliver et bedre og mere rummeligt menneske af at dele hendes forældre med et andet lille individ – en søster eller en bror. Men så alligevel ikke.. For hun er bare så lille bitte stadigvæk. Så afhænger af os og så trygheds søgende at jeg endnu engang får dårlig samvittighed over, at vi skal have barn nummer to. For hun fortjener jo vores fulde opmærksomhed?

Det er følelser. Det er irrationelt og pokkers utilregneligt. Det rammer når man ligger med hovedet på hovedpuden en træt og mørk aften. Og det gør ondt.

Det er med sådanne følelser i maven at jeg tænker, at måske havde de psykologer, der mente at fire år eller seks års alders forskel, ret. Måske skulle vi have ventet, eller måske er det helt rigtigt det vi gør. Eller måske er der bare intet svar, til dette ofte stillede spørgsmål.. “hvornår er det bedst at få barn nummer to?”

Læs også gerne: Da mit barn havde kolik og Praktisk liste til vuggestue begyndelse

4 kommentarer til “Barn nummer to og dårlig samvittighed”

  1. Hej Maria

    Der er knap 16 mdr mellem mine to.
    Min første fødte er en pige og nr 2 en dreng.
    Min datter var så lille men hun var så lykkelig og tog så godt imod lillebror.
    De har et helt specielt bånd de er nu 5 og knap 4. Og er hinandens bedste venner.
    Det har været benhårdt med to små men jeg ville ikke gøre det anderledes.
    Personligt så syntes jeg at det er lidt synd når der går alt for mange år imellem, jeg kan da godt se ideen i at det ene barn har mor for sig selv i 6 år men søskende forholdet er bare anderledes når de ikke er nogenlunde jævnaldrende.
    Og alt respekt til dem som mener noget andet ❤

    Jeg venter nu nr 3, og der vil så være knap 4 år fra min nr 2, og det bliver jo helt anderledes.

    Ønsker dig en god graviditet og er skkker på din lille søde pige tager godt imod baby❤

    1. Hvor er det bare helt fantastisk at høre, og hvor er jeg glad på jeres vegne. Det er jo fuldstændig ønsketænkning, det scenarie du stiller op, hvor dine to første første bare får så meget glæde af hinanden, og er hinandens bedste venner. Jeg ønsker inderligt, at det bliver det samme hos os.
      Det der med alderen er bare så svært. Jeg tror virkelig ikke der er nogen rettesnor. Jeg har jo selv et helt fantastisk forhold til min lillesøster selvom der er 13 år imellem os. Det er selvfølgelig et anderledes forhold end det jævnaldrende søskende har, men så kan vores forhold så meget andet.
      Søskende er lige meget hvad den aller største gave man kan give sine børn. Håber at jeres tredje fødte falder lige så godt ind i søskendeflokken <3
      Mange gange held og lykke!
      Kh Maria

  2. Kære Maria
    Jeg tror på, at uanset hvilken aldersforskel, der er mellem søskende, så er den helt perfekt for dem! Børn er vanvittig gode til at tilpasse sig den situation, de er havnet i.
    Jeg har 3 børn. Der er 3,5 år mellem nummer 1 og 2 og ‘kun’ 21 måneder mellem nr. 2 og 3. Begge aldersforskelle har sine fordele og ulemper – det har du sikkert allerede læst meget om ?

    Følelsen af dårlig samvittighed slipper du nok aldrig helt af med! Det er vores lod som forældre! Mit bedste råd er at sørge for, at der stadig altid er plads til spiloppen hos dig – jeg har virkelig siddet i mange dårlige positioner og ammet – og ellers indimellem sørge for, at de får lidt alenetid med mor og far hver for sig ? De er egentlig ikke så krævende de små og det blivet FANTASTISK for jer at se søskendekærligheden blomstre, selvom jalousien selvfølgelig også vil dukke op.

    Nå men ville egentlig bare sige, at jeg kan genkende dine nuværende følelser, men kan heldigvis også forsikre dig om, at det bliver godt ?

    Ønsker jer al held og lykke med den kommende familieforøgelse!

    1. Jeg tror du har så evigt ret i det du skriver! Hvis personlighederne matcher godt, så er alderen fuldstændig lige meget. Der er ihvertfald ikke noget rigtigt eller forkert, men kun gisner og teorier 🙂
      Hvor er det stærkt af dig, at du prøvede at inddrage dine andre børn, når du f.eks har ammet. Det er præcis også sådan jeg tænker og håber at det bliver hjemme hos os. Den dårlige samvittighed samt små-jalousi er nok noget, som man ikke kan undgå. Desværre.
      Dejlig dag til dig og tusind tak for lykønskningen <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *