Bagt aubergine

Bagt aubergine

Bagt aubergine har en mild smag og en rigtig god konsistens. Sammen med nogle få ingredienser, salt og olivenolie kan det blive til en udsøgt vegetar ret eller tilbehørs ret til det mere eksotiske køkken. Opskriften nedenfor på ovnbagt aubergine skal derfor ses som inspiration til alle de forskellige råvarer, man kan toppe og smage sine bagte auberginer til med.

Inspiration til opskrifter med aubergine: Moussaka og Fyldte auberginer

Opskrift på bagt aubergine

Bagt aubergine

Bagt aubergine

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 store auberginer
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. flagesalt
  • 50 g fetaost
  • 2 spsk. soltørrede tomater i olie
  • en lille håndfuld frisk persille
  • friskkværnet peber, chiliflager, flagesalt

Sådan gør du

  • Skyl auberginen og skær den i tynde skiver således at toppen stadig holder sammen på grøntsagen
  • Fold forsigtigt auberginen ud som en blomst og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Drys auberginerne med olivenolie og flagesalt og bag dem i ovnen ved 200 graders varme (varmluft) i ca. 20min
  • Tag de bagte auberginer ud af ovnen og drys med fetaost og soltørrede tomater hakket i tern
  • Bag auberginerne yderligere i ovnen ved 200 graders varme i ca. 10min til både ost og aubergine har fået en anelse farve
  • Drys den færdigbagte aubergine med hakket persille, flagesalt og frisk kværnet peber eller chiliflager

Ovnbagt aubergine

Ovnbagt auberginer

Man kan selvfølgelig sagtens tilberede auberginerne på en mere traditionel vis. Det vil sige, hvor grøntsagerne skæres over på langs eller i lange skiver, og bages i ovnen. Dog er der ingen tvivl om, at denne opskrift hvor auberginerne ligner en blomst, virkelig kan pynte et middagsbord med meget lidt indsats. Det er altså absolut ikke svært, at skære grøntsagen på denne måde. Så længe man blot sørger for, at alle stykkerne stadigvæk hænger sammen i toppen af auberginen.

Inspiration til vegetar retter: Kikærtegryde og Spinatpandekager

Aubergine bagt i ovn

Ingredienser til bagt aubergine

Først og fremmest er det vigtigt først at skylle grøntsagen rigtig godt og dernæst tørre den grundigt. Hvis auberginerne har for meget vand på overfladen, vil de have svært ved at tage farve og blive flot gyldne. Dernæst skal de enten drysses eller pensles med olivenolie og flagesalt. Ved dette trin kan man også eksperimentere med en anelse citronsaft, som også giver en dejlig smag til retten. Sidst men ikke mindst skal auberginerne bages i ovnen. Kikærter, tomater, peberfrugt, rødløg, forskellige oste og meget andet kan skæres fint ud og blive bagt sammen med auberginen.

Inspiration til vegetar opskrifter: Tomatsuppe og Kartoffelsuppe

Serveringsforslag til bagt aubergine

Som tidligere antydet kan denne grøntsags ret indgår i et måltid på flere forskellige måder. Den kan både være det bærende element, og dermed fungere som en vegetarisk hovedret. I så fald skal man beregne en aubergine pr. mand. Retten kan også fungere som tilbehørs ret. Hvor opskriften på bagt aubergine serveres som en del af en buffet eller ved siden af en kød ret.

Inspiration til tilbehørs retter: Pastinak fritter

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering