Billede 10 Jeg har ofte rigtig mange gode ideer og intentioner for min hverdag, men alt for ofte ender det med, at dagen går sin gang med vante gøremål. Og det er vel i sig selv også ok, når vi nu engang har et behov for mad på bordet, rent tøj på kroppen og et nogenlunde anstændigt hjem. Alligevel kan jeg til tider savne det ekstraordinære, også selvom det tit ender ud i, at dét at komme hjem igen, skaber den største glæde.

Ikke destomindre besluttede vi os for i morges, at pakke pusletasken og drage mod zoologisk have med store forventninger, og i alt for høje sko! Godt nok er jeg klar over, at min datter kun er 8 måneder, men alligevel havde vi da glædet os til øjeblikket, hvor hun skulle se en tiger, giraf og zebra for første gang.

Zoologisk have var total dødt. Ikke et øje. Pånær nogle få dyrepassere, håndværkere og skraldemænd. Og det tog desværre lidt af charmen. De fleste dyr var også gået i hi, og var absolut ikke i humøret til at vise deres ansigter frem. Og selvfølgelig vælger vores lille søvnloppe netop idag, at sove 2,5time således, at den største oplevelse for hende, var dunsten af lodden kamel.

Billede 8Grisen, som vi opkaldte “bacon”, gav som noget af det eneste sit præg på vores tur rundt i haven, og min kæreste foreslog derfor, at frokosten skulle indeholde en masse bacon og pølser når vi kom hjem. På den måde kom nedenstående pastaret på bordet. Vi nyd den med ømme fødder, røde frostkinder og med endnu en oplevelse som lille familie i bagagen.
Billede 7