image

Det der med at være mor.. På den ene side falder det mig, som det mest naturlige i verden, på den anden side så er dét det mest angstprovokerende, jeg nogensinde har oplevet. Man giver omsorg, plejer barnet, lærer barnet og viser barnet den verden, vi er omgivet af. Barnet opdager at ovnen er varm på den simple måde, at det brænder fingrene. Det lærer også, at benene skal først ned af sengen eller sofaen, for det gør ondt, hvis det er hovedet der lander, som det første på gulvet.

Alt sammen er noget mit moderhjerte sagtens kan håndtere, og jeg elsker når min datter udforsker og undersøger hendes verden, også selvom at det ofte ender ud i blå mærker og hudafskrabninger på knæene. Hvad jeg dog har det rigtig svært med er, at jeg højst sandsynligt sidder i den anden ende af byen, når hun spiser sin første regnorm, hopper eller siger “moooar” for første gang. Jeg er simpelthen ikke tilstede, for jeg sidder ude på hospitalet og læser til eksaminer, imens min datter er sammen med nogle andre voksne i vuggestuen.

Og ja, jeg ved, at det er en nødvendighed at passe sit arbejde/studie, og at det kun kan lade sig gøre ved, at vores børn bliver passet i en institution, men derfor synes jeg alligevel, at det er hamrende hårdt at undvære dem i så mange timer! Hvordan overlever forældre der arbejder fra kl. 8-16.00 hver eneste dag, når de fleste børn går omkuld i sengen ved 19-tiden? Der er jo absolut ingen tid sammen til, hverken at spise regnorme, hoppe, sige mor, eller uddele kys og kram for den sags skyld.

Måske er jeg en hønemor, og måske burde jeg også studere langt mere i dagtimerne end jeg gør. I stedet for har vi indordnet os på den måde herhjemme, at vores datter først bliver afleveret i vuggestuen kl. 10.30. På trods af den sene aflevering, så giver det alligevel mig og hendes far nogle timer over middag hvor både praktiske ting, (blogging) og en smule læsning kan blive foretaget. Det er dog absolut ikke nok arbejde, der bliver gjort om dagen, hvorfor vi begge altid bruger vores aftenener (og nætter) på at få de sidste siders pensum læst. – Og jeg prioriterer gerne at bruge mine aftener på at studere, hvis jeg så kan være så heldig at tilbringe mere tid med min datter om dagen.

Jeg får så mange henvendelser fra unge kvinder, der søger råd angående moderskab kombineret med studie, men jeg kan virkelig kun anbefale det. Jeg nyder til fulde, at være studerende og have fuld fleksibilitet over min egen tid! Godt nok er pengene en del mindre end hvis både min kæreste og jeg var fuldtidsansatte, men tiden sammen med vores datter kan ingen penge købe.

Jeg har også skrevet: “Dét at savne”