Der er noget særligt ved Nytår. Måske er det de mennesker, man er omringet af, stemningen, alkoholen, eller måske er det følelsen af at et nyt år, betyder en ny begyndelse. Det er samtidig også aftenen, hvor jeg plejer at tænke tilbage på det forgangne år. År 2015 har været noget helt særligt. Det var året, hvor jeg blev mor! Et år jeg modnede mig gevaldigt, samt lærte at prioritere min tid, så alt går op i en højere enhed, og alligevel er det meste af min hverdag overladt til tilfældighederne.

År 2015 har været mindeværdigt, søvnløs og fulde af tårer og glæder. Så bemærkelsesværdig et år det har været, så bemærkelsesværdig en afslutning fik det også – sammen med mine to helte.

Jeg har i mange år haft nogle helt fantastiske nytårsaftener sammen med mine bedsteveninder. En tradition vi har holdt ved, og som har formet de bedste middagsselskaber med god mad, vin i lange baner og dansen på bordene til den lyse morgen. I år skulle det bare være helt anderledes. Nogle vil mene, at jeg er blevet kedelig, men tro mig, vores nytårsaften var overhovedet ikke kedelig.

Billede 3

Jeg havde bestilt tonsvis af lækker sushi, og min mand havde sørget for lækker hvidvin og champagne, som han har brugt uger på at nøje udvælge til denne aften. Maden blev leveret tidligt på eftermiddagen, og kort forinden havde vi alle tre iført os vores heltetøj. Egentlig er det min kæreste, der er helt forgabt i Batman, men det er ligesom blevet en “ting” herhjemme at være batman-fans.

Billede 2

Madrasser, puder, tæpper og en masse varme og kærlighed var placeret midt på gulvet i stuen, og så blev der ellers råhygget hele eftermiddagen og tidlig aften, indtil baby skulle i seng. Da den mindste helt havde ramt brædderne, blev der skålet i champagne, spist ben&jerry is, og set “Game of thrones”.

Billede

Jeg er en kvinde af traditioner, og alligevel havde jeg den mest utraditionelle nytårsaften nogensinde. Ingen kransekage, ingen middagsgæster, ingen dronningensnytårstale, ingen 90-årsfødselsdag, ingen fyrværkeri, og da kl. slog 00.00 lå vi alle 3 inde i sengen med gardinerne rullet for vinduerne, og så krudt, farver, og glimmer brede sig ud over nattehimlen.

Billede 1
En bemærkelsesværdig afslutning på år 2015!