image

Sådan så jeg ud dengang. Billedet er taget efter mit første klinik-ophold på ortopædkirurgisk afdeling. Jeg var høj, stolt og fyldt med gå-på-mod. Sådan har jeg det stadigvæk, men det er bare en anderledes Maria, der står den dag i dag, 3,5 år siden at dette billede blev taget. Jeg er blevet mor, og det tager ufattelig meget af min tid, og så laver jeg også noget andet. Noget helt andet. Jeg blogger!

“men.. vil du så ikke være læge længere” Det er faktisk et spørgsmål jeg får meget ofte. Ikke bare fra mine tætte bekendtskaber, men også fra jer følgere i kommentarer og private beskeder. Jeg signalerer åbenbart, at blogging er hele min verden, og det jeg KUN vil lave, men sådan forholder verdenen sig slet ikke!

Jeg læser medicin, fordi jeg ønsker at arbejde i et erhverv, hvor jeg kan forbinde min naturvidenskabelige baggrund og faglighed, sammen med mennesker af kød, blod og sjæl. Jeg vil gå på arbejde, og opleve adrenalin, glæder og sorger, og jeg vil udvikle mig, fordi jeg elsker at lære, studere og udforske. Jeg vil være læge, og det har jeg drømt om siden jeg var helt lille.

Drømmen om en karriere som læge, er hverken blevet mere eller mindre efter jeg er begyndt at blogge. Og egentlig tænker jeg, at man sagtens kan have flere “interesser”? Min blog begyndte som ren hobby-fritids-hygge, men er nu blevet en reel forretning, som jeg faktisk også tjener (meget små) penge på. Den vokser. Hver eneste dag kommer nye læsere til, og jeg skal ofte knibe mig selv i armen, når store firmaer kontakter mig for samarbejdsaftaler. – For hvordan er jeg endt her?

I Danmark har vi den kultur, at vi helst ikke må træde ud af pøblen. Vi skal ikke vise os, træde ved siden af, eller drømme alt for stort. Det gør jeg. Måske fordi jeg også har en kæreste, der hver dag siger til mig “Maria – du er al for sød. Hvor er dine albuer henne”? Og ja, jeg er meget sød. På en lidt negativ måde, faktisk. Jeg vil helst gerne have, at alle kan lide mig, og det kommer ofte i vejen, når jeg pludselig skal forhandle på min blogs “vegne”. Forhåbentlig er det noget, jeg lærer med tiden?!

Når jeg ser ind i den store glasklare krystalkugle, så ser jeg mig både med et læge-markat, men så sandelig også med et blogger-markat. Måske er det ikke muligt i andre folks øjne, men jeg er fast besluttet på at forene eller ihvertfald udleve begge drømme. Hvorfor burde det ene udelukke det andet!?