Indlægget indeholder reklame for Eurodan-huse
{Billet er taget af inspirerende Simone Thrane Nielsen og kjolen jeg har på er fra Clothing by Ros}
Som første linje allerede afslører, så har vi valgt at typehus firmaet, Eurodan-huse skal bygge vores drømmehjem – vores børns barndomshjem. En beslutning vi er helt enormt glade for af virkelig mange årsager, men rejsen dertil har dog ikke været uden bekymringer, en masse bump på vejen og en smule opgivenhed. Dette vil jeg prøve at dele med jer de næste mange måneder, for det er så sandelig også en del af dét at bygge nyt.
Vi har nemlig været i kontakt med et hav af forskellige byggefirmaer, der både inkluderer arkitekttegnede huse, typehus firmaer og en masse midt i mellem. Mange af dem har vi skullet ”kæmpe” for. Det lyder måske mærkeligt, men vi har virkelig haft den oplevelse sommetider, ikke at blive taget seriøst. Højst sandsynligt pga. vores unge alder, og når de hørte jeg stadig var studerende.
Der var dog et firma, som bød os ind i varmen med det samme, og det var Abad fra Eurodan-huse i Odense. På det tidspunkt havde vi endnu ikke snakket med banken endnu, så vi anede simpelthen ikke, hvad vi var ”god” for. Han valgte alligevel at bruge sin tid på os. For som han sagde, om i så er klar om en måned eller 3 år til at bygge nyt, så håber jeg, at i vil huske Eurodan-huse.
..og det gjorde vi.
Hvorfor vi valgte Eurodan-huse
Tre måneder senere vendte vi tilbage. Vores økonomi så mere robust ud, og banken havde sagt god for en pæn sum penge, der kunne betale for dét hus, vi drømte om. To andre spillere var stadig med i kapløbet på daværende tidspunkt, men vores advokat og bank rådgav os i, at vælge Eurodan-huse, fordi det var dét firma af de tre, som de havde haft den bedste erfaring med. Netop fordi de er et typehus firma, og derfor med virkelig meget erfaring bag sig.
Da vi underskrev kontrakten med Eurodan-huse i September måned var det derfor med champagne, skrig og skrål. Det var total surrealistisk, og vi var simpelthen så ovenud lykkelige, men også skræmte. Jeg husker at jeg flere gange imens jeg sætter min underskrift, siger til Abad, at ”nu må han altså ikke tage røven på os, og stjæle alle vores penge”. Det har vi grint af flere gange efterfølgende.
Hvordan et atypisk samarbejde begyndte
Jeg filmede alle følelserne de dage, og også da vi underskrev vores kontrakt med Eurodan-huse. Jeg kunne forestille mig, at det var en smule atypisk for Eurodan-huse, at deres kunder sidder med et kamera midt inde i møderne, men det gjorde jeg altså. Både fordi jeg vil mindes tankerne, frustrationerne, følelserne og ikke mindst glæden i de store øjeblikke, der er relateret til vores nybyggeri, og så fordi jeg synes det kunne være smadder sjovt at dele med jer en dag, også.
Det må have skabt lidt snakken i krogene, for pludselig tog Eurodan-huses markedsførings afdeling fat i mig, og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at fortælle om hele vores byggeproces de næste 9 måneder, og det takkede jeg selvfølge ja til.
I vil således komme med bag kulissen, og få lov at se når vi skriger af frustration, griner af lettelse og ikke mindst glæder os over vores kommende hjem.
1 kommentar til “Vi har købt et hus til vores byggegrund”
Fineste indlæg <3 Jeg glæder mig sådan til at se det færdige resultat!