{Sushi fra yndlings Umashi. Det foregik midt i Munke mose i Odense, omgivet af solskin og legende børn}

Små og skønne øjeblikke fra vores hverdagsliv

Jeg kan godt fortælle jer, at disse indlæg gør noget helt fantastisk ved min sjæl og mit humør. De får mig virkelig til at stoppe op for en stund, kigge mig omkring, og ja – så selvfølgelig forevige det med et billede. Det kan for nogle måske lyde fjollet, men jeg nyder virkelig både at skrive disse “små øjeblikke – indlæg”, men også at kigge tilbage i arkivet herinde på bloggen. Hvis du, modsat mig, ikke deler ud af dine skønne øjeblikke på en blog, så kan det altså virkelig anbefales, at gemme billeder med små korte tekster, fra dit eget hverdagsliv alligevel. For vi kender nok alle den følelse, når det mærkes som om livet kører ind over én som et damplokomotiv – utilregneligt og ondskabsfuldt. Og så hjælper det altså virkelig, at huske på alle de små og skønne øjeblikke, som vi alle oplever på vores færden; Når roserne blomstrer aller smukkest, når aftensmaden indtages på et tæppe udenfor i stedet for et spisebord, eller hvis man for første gang i sit voksne liv, modtager et “venindebrev” med posten med tilhørende kærligheds te. Så er livet altså alligevel noget særligt..

  
{Videofilmning til “migogminmad” i samarbejde med Coop – midt i vores dagligstue. Vi filmede b.la. opskrifterne på fetadip, sødekartoffelfritter og bønnefritter}

  
Venindehygge med tortillas aften inspireret fra den dag, hvor jeg besøgte Santa Maria i Göteborg}

  
{Skønne øjeblikke fra min oplevelsesrige og MEGET varme tur til Milano med Hyundai}

  
{Vi har i øjeblikket de allerbedste timer med spiloppen på legepladsen og i parkerne omkring os}

  
{Når man modtager et uventet venindebrev fra sin veninde og bagehygger med sin datter, så er lykken altså gjort}