Vegetar moussaka  Vegetarisk moussaka
Vegetarisk moussaka er en af mine yndlings vegetar retter, når vi har kødfrie dage herhjemme en gang i mellem.

Hjemmelavet vegetarisk moussaka

Det sker desværre ikke så tit som jeg ville ønske, at vi spiser vegetar mad hvilket jeg synes er utrolig ærgerligt. Jeg ser nemlig en masse fordele ved kødfrie måltider. Både fordi grøntsager kan så meget mere end “bare” at være tilbehør til kødet, men også fordi kødproduktionen rummer så mange problematikker i forhold til CO2-udledning og dyrevelfærd. Jeg synes faktisk, at vegetariske retter er et kæmpe fortale, og hvis man lægger en smule sjæl i madlavningen, så kommer man absolut ikke til, at mangle kødet når man indtager sit aftenmåltid.

Som i så mange andre hjem, så er det ofte min mand der rynker en smule på næsen, når han hører, at der “kun” bliver grøntsager til aftensmad. Det ender dog altid med, at han når til både 2. og 3. portion og lige så ofte efterspørger de vegetariske retter efterfølgende. Vi mennesker er jo vanefolk, så nogle gange kræver det bare en kort præsentation med en enkelt mundfuld, og så glemmer vi vores vante madforståelse, hvor kødet er hovedpersonen. Et godt sted at starte, er med denne vegetariske moussaka der virkelig smager fantastisk, og er utrolig nem at lave. Hvis man dog helst er til helt traditionel moussaka med kød frem for vegetarisk moussaka, så kan netop den ret også anbefales på det kraftigste. Ellers så er græsk mad (også udover vegetarisk moussaka) selvfølgelig altid en fortale, som for eksempel hjemmelavede græske kødboller, som min lille datter er helt pjattet med.

Opskrift på vegetarisk moussaka

Læs også gerne: Gullash med gulerødder, Sund lasagne med kyllingVegetarisk lasagne og Hjemmelavet pesto med basilikum

Vegetarisk moussaka med aubergine
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 400g (skrællede) kartofler
  • 200g squash (ça. ½ squash
  • 1 stor aubergine
  • 250g champignoner
  • 2 dåser hakkede tomater
  • salt og peber
  • Bechamel sauce opskrift(følg linket og få den bedste opskrift på bechamel sauce)
Fremgangsmåde
  1. Skræl kartofler og skær dem i skiver. Kog kartoffelskiverne i en gryde i ca. 4-5min. De skal ikke koges møre.
  2. Skyld aubergine og squash og skær dem i skiver. Placer dem på en tallerken drysset med salt, og lad skiverne trække indtil moussakaen skal samles.
  3. Skyld champignoner og skær dem i skiver. Hak løg og hvidløg og svits det på panden med olie sammen med champignon ved høj varme. Svits til al vandet er fordampet væk fra svampene. Tilsæt dernæst hakkedetomater salt og peber og lad tomatsovsen simre og fordampe yderligere ned imens bechamelsovsen laves.
  4. Saml moussakaen ved at lægge et lag aubergineskiver i bunden. Dernæst tomatsovs, kartoffelskiver, bechamelsovs, squashskiver, tomatsovs, kartoffelskiver, bechamelsovs og aubergineskiver på toppen.
  5. Bag moussakaen i ovnen ved 180 graders varmluft i ca. 30-35min