Vafler med kærnemælk

Vafler – sponsoreret af Finax!

Vafler  Vaffel opskrift

Vafler der er sprøde og helt nybagte fra et gammeldags vaffeljern er nogle af mine aller bedste barndomsminder hjemme hos min kære mormor.

Inspiration til opskrifter: Sund vaffel opskrift

Finax hvedemel – perfekt til sprøde vafler

Jeg har virkelig spist mange af denne slags gennem tiden. Så mange at jeg også selv har prøvet helt utrolig mange forskellige opskrifter på vaffeldej, og ikke mindst det mel jeg putter i. Denne opskrift er klart den bedste, jeg har smagt. Det er en kombination af min mormors ældgamle og håndskrevet vaffelopskrift sammen med Finax’ lækre kvalitets hvedemel, som jeg simpelthen er blevet så glad for at bage med.

Opskriften er hel traditionel med kærnemælk, vaniljestang, smør og en smule citron. Sidstnævnte kan man sagtens undvære, men jeg elsker den lidt syrlige smag til de søde vafler.

Inspiration til eftermiddags desserter: De bedste kanelsnegle, Bløde blåbærmuffins og Kage med squash og vanilje

Vafler med kærnemælk  Vaffeldej

Opskrift på gammeldags vafler med kærnemælk

Tallerknen med nybagte kærnemælksvafler overraskede jeg spiloppen og B med den anden dag, da de kom hjem fra henholdsvis vuggestue og arbejde. Det var en torsdag eftermiddag, og selvom der endnu var en arbejdsdag til gode i denne uge, så havde vi alle lidt en fredags stemning i maven. De blev derfor umådelig glade, da de duftede de sprøde vafler i dét samme, at de åbnede hoveddøren op. Der skal absolut ikke være nogen tvivl om, at hjemme hos os, der kommer kærligheden gennem vores maver. Sådan føles det ihvertfald, når man forelsker sig i en stabel nybagte vafler med kærnemælk.

Det behøver dog absolut ikke være hverken torsdag eller fredag eftermiddag for at spise en vaffel eller to. Hjemme hos os har vi næsten et søndags ritual om, at spise enten vafler eller pandekager til morgenmad en sen weekend morgen. Sommetider laver vi dog en lidt sundere version af vaffelspisningen, og rører en vaffeldej sammen bestående af banan som eneste sødemiddel. Sprøde bananvafler smager nemlig også skønt!

Vafler - mormors opskrift med kærnemælk
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Opskrift til ca. 12 vafler:
  • 5dl Finax hvedemel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 3 spsk. Sukker
  • 1 tsk. Salt
  • 4 æg
  • 5 dl kærnemælk
  • 1 vaniljestang eller 1 tsk. Vaniljesukker
  • 100g smeltet smør
  • evt. en smule friskrevet økologisk citronskal
Fremgangsmåde
  1. Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål
  2. Tilsæt æg og kærnemælk og pisk dejen sammen
  3. Smelt smør og vend det i vaffeldejen
  4. Bag vaflerne i en forvarmet vaffeljern ved høj varme
  5. Server vaflerne med det samme med f.eks. frisk frugt og puddersukker

 

8 kommentarer til “Vafler med kærnemælk”

  1. Det er verdens bedste vafler.
    Elsker det lille twist med revet citronskal og sprødheden. 10 stjerner herfra

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *