image image
(Rocky road chokolade og god morgenmad}

– Det undrer mig, at jeg pludselig er blevet så smask forelsket i William, men også lidt i Noora. Jeg vil egentlig bare gerne være teenager igen, hvis jeg kan få lov til at gå på nissengymnasie og have et turbulent forhold til verdens mest komplicerede 3. g’er, så ville jeg være enormt glad! Det er selvfølgelig SKAM jeg taler om. Og hvis i ikke allerede ser den, så vil jeg råde jer til, ALDRIG at begynde. I får intet lavet, indtil i har set alle afsnit. Til sidst skal jeg huske at pointere, at min mand er indforstået med situationen omkring mig og William, som i øvrigt egentlig ikke er særlig pæn? MEN meget dejlig alligevel.

– Det undrer mig, hvor lykkelig man kan blive over, at få penge tilbage i varme. Men jeg er også en af dem, hvor hele min verden kan bryde sammen, hvis nogle lader køleskabet stå åbent for længe, eller åbner vinduet uden at slukke for radiatoren. Det er jo penge lige ud af vinduet.

– Det undrer mig, hvor hurtigt jeg er blevet træt af, at min lille spilopmager nu pludselig siger utrolig mange nye ord. For det meste er det utrolig sødt og bedårende, men især ordet “mere” irriterer mig grænseløst. Hun siger “mere” til stort set alt, og i morges syntes hun pludselig, at hun skulle have “mere” end blot hendes sædvandlige 5 dråber D-vitamin. Man kan jo ikke forklare en 1,5-årig spilopmager, at man ikke må få “mere” end 5 dråber D-vitamin, også selvom hun pludselig synes, det smager godt.

– Det undrer mig, hvordan jeg stadig kan have tømmermænd efter i lørdags. Følger i mig for øvrigt på snapchat (mariavest.blog)? Jeg glemmer ofte at lægge noget op, men i lørdags lagde jeg åbenbart mere op end godt var. Ihvertfald filmede jeg min skønne sangstemme inde fra en bar i Odense, hvor jeg synger “Jeg vil la’ lyyyyyyyyyset brænde, og la’ min dør stå på klem”… Forfærdeligt lød det.

– Det undrer mig slet ikke, hvor meget jeg glæder mig til gode bøffer og rødvin på restaurant MASH i aften, der netop er åbnet i Odense. Det er selve restauranten der har sendt invitationen min vej, og gratis GOD mad siger jeg ihvertfald ikke nej tak til. Desuden bliver jeg samlet med nogle skønne bloggere fra Odense, som jeg altid har en fest sammen med. Et helt andet miljø end dem jeg til hverdag render rundt med ude på sygehuset, men mindst lige så godt. Det er fedt, at have venner. veninder og fællesskaber, der ikke altid er fra samme baggrund som en selv.