Julegløgg  Bananmuffins
{Opskrifterne på min hjemmelavede jule gløgg og bananmuffins er skønne på denne kolde tid}

Jeg har netop taget en stor portion bananmuffins ud af ovnen, som har stået og bagt imens jeg har læst. Noget pensumlæsning jeg stadig er voldsomt bagefter med, og som jeg derfor overvejer at indhente de næste aftener på læsesalen, hvis det også passer ind i B’s planer. Egentlig så hader jeg det med, at tage afsted om aftenen, når det i virkeligheden kun er der, hvor vi alle kan være sammen i hverdagen, men det er jo nu engang sådan at det må være, når eksaminerne skal bestås. Bananmuffinsene (hvordan bøjer man overhovedet det ord), har jeg bagt, så spiloppen og jeg har lidt godt eftermiddags hygge på sådan en grå og kold mandag. Jeg tror nu også, at B bliver glad for duften og smagen, når han kommer hjem lidt senere. Inden jeg lukker og slukker for dagens gode gerning, og tager ned og henter spiloppen i vuggestuen, så vil jeg lige dele lidt undren fra min verden:

Det undrer mig, hvordan familiemiddagen mellem min og B’s familie alligevel gik så godt i lørdags. Det er altid en smule nervepirrende, når sådanne familie sammenkomster skal finde sted på kryds og tværs af relations bånd, men aftenen i foregårds var helt perfekt. Farmor havde lavet mad, som om der kom en hel hær på besøg, og jeg selv drak alt for meget god rødvin. Så meget, at mit hovede føles alt for tungt til at kunne sidde stabilt på min krop, både igår og idag.

Det undrer mig, hvordan jeg altid føler, at jeg skal stå skoleret, når der kommer en politi bil kørende forbi mig på gaden. Sommetider har jeg lyst til at stoppe op og trække cyklen på foretorvet, fordi jeg øjeblikkeligt får en følelse af, at jeg gør noget forkert. I samme sekund tjekker jeg også om mine cykellygter lyser flot og klart, også selvom det er ved høj lys dag.

Det undrer mig, at B og jeg pludselig synes det kunne være lidt hyggeligt, at leje et værelse ud i vores store lejlighed. Måske det ville være sundt for ikke bare os, men også spiloppen at skulle tage hensyn, og lære at leve under samme tag med andre end kun sin mor og far. Om vi har modet, ved jeg dog ikke helt endnu.

Det undrer mig, at jeg endnu ikke er blevet små deprimeret af det mørke og kolde vejr udenfor, men stadig finder det hyggeligt og nærværende. Jeg håber det også holder i januar og februar måned, hvor der ikke længere er kalenderlys, julenisser og lys i træerne udenfor, til at give varme og sjæl til stemningen.

Det undrer mig slet ikke, at jeg synes i skulle tage og læse dagens andet blogindlæg, som er en opskrift på en lækker grønkålssalat!