Tortilla pizza med kylling og avokado

Tortilla pizza  Tortilla
Tortilla pizza er en ny, men lækker måde, at spise mexicanske tortillas. Man fylder dem med f.eks kylling, ost, salsa, rødløg og avokado, og så har man et fantastisk sundt måltid.

Tortilla pizza med sundt fyld

Jeg har simpelthen haft min vinteraltan fuldstændig fyldt med lækre og friske grøntsager, da jeg som i ved, har skrevet nogle blogindlæg for Aarstiderne.dk. Jeg har umuligt kunne nå, at bruge alle de mange grøntsager, men min mand og jeg har alligevel været fast besluttet for, at intet skulle gå til spilde.

Læs også gerne: Opskrift på guacamoleSpinat madpandekagerSnaskede quesadillas og Lækker kyllingelasagne

Derfor var tortilla pizza en oplagt ide til aftensmad forleden dag, da man netop kan toppe sin pizza med alverdens forskellige slags kød og grøntsager. Vi lavede derfor vores egen mexicanske pizza. Eller i virkeligheden lavede vi to hver, for vi var ufattelige sultne. Min datter, den lille spilopmager nød også at vælge sin helt egen tortilla pizza, og så fylde den med lige præcis det hun bedst kan lide. Det blev mest af alt avokado, som vi toppede tortilla pizzaerne med efter de var bagt i ovnen. Avokado er nemlig hendes absolut favorit spise.

Tortillapizza  Tortillas pizza

Opskrift på tortilla pizza

Som i nok kan regne ud, så kan man jo toppe sin mexicanske pizza med lige præcis den slags fyld man allerbedst kan lide. Jeg elsker kombinationen af rødløg, rød peberfrugt og kylling som jeg også bruger i opskriften på mine yndlings pizzaboller. Det er nok egentlig det bedste ved denne ret, at man kan lave sin helt egen version, også indbyrdes i familien.

Derudover kan man jo sagtens købe fuldkorns tortillas som bund i sin tortilla pizza, hvis man vil tilføre flere kostfibre til retten. Det smager også rigtig dejligt.

Tortilla pizza med kylling og avokado
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Tortilla pizza til ca. 2 personer:
  • 4 tortillas
  • et lille glas tomatsalsa
  • 150g revet ost
  • ca. 200g stegt kyllingestrimler
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 avokado
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200graders varme
  2. Placer tortillas på en bageplade beklædt med bagepapir
  3. Top med salsa, ost, grøntsager og kylling undtagen avokado
  4. Bag din tortilla pizza i ovnen i ca. 5-8min eller til osten er smeltet, og tortillas pizzaen er blevet sprød
  5. Top med avokado og evt krydderurter

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *