Indlægget, omhandlende tips og ideer til et brunchbord, indeholder reklame for Finax
Morgenmad og brunch har helt klart vokset på mig de seneste år. I virkeligheden er det lige siden jeg blev mor, og begyndte at sætte utrolig stor pris på varm kaffe og en god bolle med smør på, at jeg ligefrem foretrækker morgenmad og brunch fremfor aftensmad. Det er altså et måltid, jeg helt klart har taget for givet førhen, hvor jeg knap nok var stået op på den tid, hvor man spiser boller, æg og frugt.
Finax’ nye brunchboller
Dette indlæg skal udover tips og ideer til et godt brunchbord også omhandle Finax’ nye brunchboller. Det er nemlig en færdig brødblanding, som man meget nemt kan trylle om til velduftende og velsmagende boller til brunch bordet. Finax’ brunchboller minder utrolig meget om min opskrift på havregrynsboller i konsistensen. Forskellen er bare, at de er en del hurtigere at lave. Så hvis du ligesom mig, sommetider godt kan finde på at invitere en veninde til impulsiv morgenmads hygge, og ikke har en koldhævet dej i køleskabet, så er denne brødblanding utrolig smart.
Et andet tidspunkt jeg tænker, at den også er et stort foretrække med Finax’ nye bruncboller, er hvis man skal på tur i efterårsferien, vinterferien, påskeferien eller blot for en weekend. Måske er man ankommet til en hytte eller et sommerhus, hvor det store repetoire i køkkenskabene ikke er gældende. Her tænker jeg, at det er hamrende smart, at nupse en blanding brunchboller med i rejsetasken, så man søndag morgen, kan vågne op til nybagte morgenboller.
Tips til brunchbordet
Jeg synes absolut ikke at et brunchbord skal være overdynget med tonsvis af mad. Det var noget, man gjorde meget førhen, hvor der helst skulle være så mange retter som overhovedet muligt. I stedet synes jeg det er meget mere lækkert og indbydende, med få men gode ting.
Udover brødet som helt klart, for mig, er hovedpersonen på sådan et brunchbord, så er jeg utrolig glad for æg. Et helt almindeligt blødkogt æg, synes jeg aldrig man går galt i byen med, men også en klassisk omelet scramble eegs, eller spejlæg er jo skøn morgenmads spise.
Derudover skal der selvfølgelig pålæg til brødet. Igen synes jeg noget godt smør, oste og måske noget kødpålæg er det allerbedste. Hvis børnene er med, kommer man nok ikke udenom pålægs chokolade, men måske en hjemmelavet nutella kan give et ekstra pift til bruchbordet.
Sidst men ikke mindst er jeg vild med frugt som bidrager med både noget sødt og syrligt til morgenmaden. Og hvis det skal være ekstra lækkert, så er noget skyr, græsk yoghurt eller andet mælkeprodukt, genialt i små anretninger med hjemmelavet granola og friske bær. Nøj, så er mit morgenmads hjerte altså også glad. Og mit brunch bord perfekt!
Opskriften til et godt brunchbord
Tip: Pift brunchbollerne fra Finax op med revet æble og krydderier som kanel, ingefær og kardemomme!

- Brød og boller f.eks. Finax' nye brunchboller
- Smør
- Ost
- evt. kødpålæg
- Hjemmelavet nutella eller pålægs chokolade
- Æg (røræg, scramble eegs, blødkogte æg eller omelet)
- Yoghurt med hjemmelavet granola eller müsli
- Frisk frugt