Tandori kylling med stegte ris

Tandori kylling Tandori kylling med ris
Opskriften på tandori kylling med stegte ris indeholder reklame for Frijsenborg.

Frijsenborg herregårdskyllinger, som jeg er ambassadør for, og som producerer det mest smagfulde kyllingekød, er også hvad jeg har brugt i denne indiske kyllingeret. Selve kyllingerne er opvokset på Frijsenborgs gårde, og bliver både født og slagtet i Danmark. Kyllingerne fodres blandt andet med ramsløg, som også bliver produceret på egne marker, og netop lige nu bliver høstet. Frijsensborgs vision er, at arbejde mere selvforsynende. Det vil sige, når man køber kyllinger fra Frijsenborg, så er man med til at støtte danske arbejdspladser og dansk ervherv. Dette er netop en kerneværdi for mig, og noget som jeg synes, at vi alle sammen skal tænke over i denne svære tid, som vi på nuværende tidspunkt befinder os i.

Frijsenborg herregårdskyllinger kan købes i Fakta, SuperBrugsen, Dagligbrugsen og Kvickly

Inspiration til opskrifter: Kylling i peanutbuttersauce

Kylling med stegte ris Indisk kylling

Indisk tandori ovn

Da jeg i sin tid udviklede denne opskrift til Frijsenborg, spurgte jeg den eneste indiske mand jeg kender, hvorfra udtrykket “tandori” kommer fra, og hvad det betyder. Manden er utrolig rar, og en jeg snakker med et par gange om måneden, når min familie og jeg kommer ned til vores lokale, indiske restaurant, for at købe vores yndlings takeaway, indisk.

Han forklarede mig, at “tandori” er en stenovn, og pegede på det aflange, høje rør af sten, som han tilberedte gryderetterne i. Adskillige supermarkeder havde ellers fået mig til at tro, at tandori var et blandings krydderi, men der kan man bare se. Han forklarede mig dernæst, hvilke krydderier han marinerede sin kylling i, som han ofte kom på spyd og placerede i tandori ovnen. Det er hans krydderi sammensætning, som jeg har taget udgangspunkt i og jeg håber sådan, at det kan få flere mennesker til at opdage det formidable, indiske køkken.

En tandori ovn bliver jeg nok aldrig indehaver af, og derfor blev min indiske kyllinge ret også tilberedt i min almindelige, og langt mindre charmerende, ovn. Ikke destomindre smagte min opskrift på tandori kylling fantastisk, og jeg takker Frijsenborg herregårdskyllinger for gode råvarer og min indiske take away mand, for brugbar tilberednings viden.

Inspiration til indiske retter: Indisk tikka masala med kylling og Traditionel chicken corma med gurkemeje

Opskrift på hjemmelavet tandori kylling

Tandori kylling

Print Pin
Servings: 4 personer

Ingredients

Tandori kylling:

  • 8 kyllinge overlår fra Frijsenborg
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. tandori krydderi (kan købes i supermarkeder. evt kan garam masala også bruges)
  • 70 g tomatpure
  • 1 tsk. salt

Stegte ris:

  • 5 forårsløg
  • 5 cm frisk ingefær
  • 2 spsk. neutral olie
  • 3 dl ris
  • 5 dl vand
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. salt
  • Serveres med koriander

Instructions

Tandori kylling:

  • Bland olie, krydderier og tomatpure godt sammen
  • Vend kyllingen i marinaden og lad gerne kyllinge overlårene står og marinere i køleskabet i et par timer
  • Læg kyllingestykkerne i et ildfast fad og bag dem ved 180graders varme i ca. 30min eller til kødet er gennemstegt og let gyldent på toppen

Stegte ris:

  • Skyl og skær forårsløg i fine skiver.
  • Steg dem let i en gryde med fint hakket ingefær og olie
  • Tilsæt ris, vand, salt og gurkemeje og kog risene til de erfærdigkogte. Husk at rør undervejs
  • Tag kyllingekødet op fra fadet, hæld risene i bunden affadet og placer kyllingestykkerne på toppen
  • Server med friske koriander

 

4 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering