Syltede chili tager ingen tid at lave, men til gengæld har man en enestående ingrediens til kød- og gryderetter, der både giver syrlighed og en stærk undertone. Chilierne der er blevet syltet i en almindelige syltelage, en ligesom andre syltede grøntsager, uundværligt i et køkken, når man først har stiftet bekendtskab med dem.
Inspiration til syltede grøntsager: Klassisk, agurkesalat med sort peber
Opskrift på syltede chili

Ingredients
- 500 g chili
- 2 dl lagereddike
- 2 dl vand
- 1 dl sukker
Instructions
- Skold patent glasset med kogende vand
- Skyl chilierne og skær dem i passende skiver. Hvis de skal syltes hele, perforeres chilierne i bunden
- Kog vand, syltelage og sukker sammen til sukkeret er opløst
- Afkøl lagen til den når stuetemperatur
- For del chili i patentglasset og hæld lagen udover chilierne til de er dækket
- Opbevar de syltede grøntsager i skyggen ved stue temperatur
Hjemmelavet syltet chili
Når man først er gået i gang med at sylte sine egne grøntsager, så kan man ret hurtigt blive bidt af det. Særligt hvis råvarerne er dyrket i egen jord, have eller potte. Det var dog ikke tilfældet med mine farverige chilier, men derfor synes jeg, at det er noget så hyggeligt at sylte alligevel.
Lagen jeg bruger til mine syltede chilier er en klassisk mormorlage. Det vil sige at den indeholder vand, lagereddike og sukker. Jeg går altid efter fingerreglen der hedder, at lagen skal fremstilles i et 1:1 forhold. Det vil sige at jeg bruge lige så meget vand og lagereddike, og derefter halvdelen af sukkermængden. På den måde kan man gange op eller reducere sin syltelage alt efter, hvor stort et patent glas man benytter.
Inspiration til sylte opskrifter: De bedste syltede rødbeder
Hvad spiser man syltede chilier til?
I de fleste kombinationer hvor du normalt bruger frisk chili kan du bruge syltede chili. Jeg har prøvet at skitsere nogle eksempler op nedenfor:
- Mexicanske gryderetter som chili con carne og den mere moderne mexicanske lasagne mm.
- Blend eller hak de syltede chilier fint og brug dem i hjemmelavet chili mayonnaise eller andre hjemmerørte dressinger.
- Sprøde salater, tacobowls, mexicanske bowls mm.
- Sandwiches, grillmad og meget, meget andet.
Hvor længe kan syltede grøntsager holde sig?
Det er vigtigt når man sylter grøntsager helt generelt at have en god hygiejne. Det vil sige at glasset man vil sylte sine råvarer i, skal være rengjort og skoldet. Derudover skal man passe på med at røre grøntsagerne med beskidte fingre. Vask derfor hænder grundigt inden og evt. også undervejs.
Hvis man ønsker at forlænge holdbarheden kan man bruge atamon. Atamon er et konserveringsmiddel, man kan bruge til hjemmebrug. Det ændrer ikke på farven, smagen eller lugten af sylten, og er også samme produkt man bruger, når man skal lave hjemmelavet syltetøj.