Sunde cookies med havregryn og peanutbutter

Sunde cookies  Cookies med havregryn
Sunde cookies der smager sødt, salt og syndigt. Og som er store og sprøde udenpå men bløde og saftige inden i, er sådan nogle sunde cookies jeg allerbedst kan lide at forkæle min familie med om eftermiddagen.

Sunde cookies med fuldkornshvedemel

Det lyder næsten for godt til at være sandt. At man kan bage sunde cookies der ikke bare er sunde, men som også smager helt fantastisk godt. De sunde cookies består hovedsageligt af havregryn, fuldkornshvedemel og så to æg og peanutbutter til at samle småkagerne med. Hvis man ikke kan lide peanutbutter, så kan man dog sagtens udskifte denne ingrediens med helt almindeligt blødt smør. Det smager også helt fantastisk, men hjemme hos os, der er vi bare fan af peanutbutter, så det kom der selvfølgelig i vores havregrynscookies.

Læs også gerne: Sunde og pinke dadelkuglerSunde og lækre kokoskugler, chia morgengrød og bananboller med choko

Cookies med peanutbutter   Havregryns småkager

Opskrift på sunde cookies med havregryn

Som i helt sikkert har lagt mærke til, så har jeg et ømt punkt for alle slags kager og især også cookies og småkager. Disse havregrynsmåkager vil jeg dog alligevel vælge, at putte i en lidt anden kategori end en tung og lækker brownie for eksempel tilhører. Fedt stoffet i de sunde cookies kommer nemlig udelukkende fra peanutbutter, og selvom de er sødet med en smule sukker, så er det hovedsageligt dadlerne, der giver den største sødme karakter. Til slut er det selvfølgelig værd at nævne, at småkagerne er utrolig rig på fuldkorn og næringsstoffer, da jeg kun har bagt dem med havregryn og fuldkornshvedemel.

Jeg betragter dem derfor som en tilnærmelsesvis sund eftermiddags snack, som jeg spiser med utrolig god samvittighed, ligesom jeg forøvrigt spiser alt andet godt og lækkert – med tilsat smør eller ej!

Sunde cookies med havregryn og peanutbutter
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Til ca. 12 sunde havregrynscookies:
  • 125g havregryn
  • 100g fuldkornshvedemel
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanilje
  • 50g sukker
  • 50g brunfarin
  • 30g mørk chokolade
  • 10 dadler
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 æg
  • ½ dl. mælk
Fremgangsmåde
  1. Bland alle de tørre ingredienser sammen. Det vil sige havregryn, fuldkornshvedemel, salt bagepulver, vanilje, sukker og brunfarin.
  2. Hak dadler meget fint og bland det i melblandningen
  3. Hak chokoladen groft og bland det i melblandningen
  4. Pisk mælk, æg og peanutbutter sammen i en skål for sig ved hjælp af en gaffel.
  5. Bland æggeblandingen i dejen og rør cookiedejen godt igennem
  6. Form ca. 12 kugler af småkagedejen
  7. Pres dem flade, men så de stadig er tykke og placer dem på bageplade beklædt med bagepapir
  8. Bag dem i en forvarmet ovn (varmluft) i ca. 10-15min ved 175graders varme.
  9. De sunde cookies skal være let lysebrune i kanten, og bliver ført sprøde når de får lov til at køle ned på en bagerist efter bagningen

 

 

3 kommentarer til “Sunde cookies med havregryn og peanutbutter”

  1. De ser SÅ lækre ud! Jeg har netop dine grovboller i ovnen 😉
    Kan man erstatte dadler med et eller andet, hvis man er allergisk?

  2. Pingback: Fuldkornspizza med parmaskinke - Maria Vestergaard

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *