En opskrift på sund kage sponsoreret af Castus og deres fine økologiske produkter med naturligt sukker fra frugt, bær og grøntsager.

Castus kage  Sund kage

Sund kage uden raffineret sukker

Dem af jer, som ofte afprøver mine opskrifter her på bloggen ved, at jeg aldrig er bange for at bruge raffineret sukker, heller ikke i mit bagværk. Ikke destomindre synes jeg, at det er umådelig sjovt, at eksperimentere med kager og andre søde sager, som kun indeholder den sødme fra de frugter og bær, som jeg selv tilsætter. Fuldstændig ligesom denne opskrift på sund kage! Her er castus’ produkter helt fantastiske til at krerere en sund kage med. De økologiske frugtstænger som jeg har brugt i denne opskrift består udelukkende af figner og dadler, så der er altså ikke nogle uhyggelige overraskelser, når man kigger bag på ingredienslisten.

Frugtstængerne fra castus gav sammen med den meget modne banan, lige præcis den naturlige sødme, som en sund kage behøver, og min lille pige var umådelig glad, da hun fik lov til, at sætte tænderne i den flotte kage.

Sund fødselsdags kage  Kage med dadler

En sund kage til børnefødselsdag

Denne lækre opskrift på sund kage er også perfekt med flødeskum på toppen, toppet med friske, søde bær, og fine små dannebroflag. Det var ihvertfald sådan, at spiloppen og jeg valgte at pynte vores sunde kage, så den blev til en vaske ægte fødselsdagskage. Og når spiloppen (rigtig) har fødselsdag om en lille måneds tid, så har vi aftalt, at det er denne sunde fødselsdags kage, som hun skal dele ud i vuggestuen. Det er dog altid vigtigt at afprøve sådanne kager, hvorfor jeg er sikker på, at vi vil bage denne skønne opskrift på sund kage, endnu engang inden hun har fødselsdag og fylder to år. Smagsprøver kan man aldrig få nok af!

Castus frugtstænger – rig på kostfibre

Vi har i igennem lange perioder, altid haft en pose frugtstænger liggende i køkkenskabet. De er perfekte til togturen hjem til bedsteforældrene hver anden weekend, hvor spiloppen kan blive forkælet med et lækkert og sødt produkt, der stadig er rig på kostfibre og udelukkende naturlige ingredienser. Somme tider kan jeg også finde på, at klippe frugtstængerne i små stykker og drysse på min skyr eller yoghurt en weekendmorgen – blot for ekstra forkælelse. Frugtstængerne fra Castus der kommer i utrolig mange forskellige varianter, kan altså bruges til langt mere, end blot en sundere snack, og jeg glæder mig til, at vise jer en masse andre opskrifter med netop disse produkter, i den nære fremtid.

Ingredienser til sund kage  Castus frugtstænger

Sund kage - perfekt til børnefødselsdag
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Ingredienser til en sund kage:
  • 4 castus frugtstænger med figen og dadel
  • 1 (meget) moden banan
  • 1 dl kakaopulver
  • en lille håndfuld hasselnødder
  • 100g mørk chokolade
  • 1 dl mælk (kan også erstattes af kaffe)
  • 1,5 dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • en knivspids salt
  • 3 æg
  • 125g blødt smør
Evt. pynt til sund kage:
  • ¼L piskefløde
  • 150g friske bær
Fremgangsmåde
  1. Skær frugtstykker og banan i mindre stykker og bland det sammen i en stor skål
  2. Tilsæt kakaopulver og blend det sammen med en stavblender eller foodprocessor til der stort set ingen klumper er
  3. Hak hasselnøder og mørk chokolade groft og tilsæt nødderne til kagedejen sammen med mælk
  4. Rør hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål og tilsæt de tørre ingredienser til kagedejen.
  5. Pisk æg og blødt smør luftigt, og vend det forsigtigt i skålen med dej.
  6. Hæld den sunde kagedej over i en springform beklædt med bagepapir
  7. Bag kagen ved 170 graders varmluft i ca. 30-35min
  8. Lad kagen afkøle fuldstændigt inden den tages ud af formen og pyntes med pisket fløde og friske bær

Læs også gerne: Blåbærmuffins med hvidchokoladeKrydder kage med glasur og Sommermuffins med hindbær