Jeg nyder selv at læse med, når andre bloggere åbner op, og fortæller detaljer fra “bag om”. Måske der også er nogle af jer derude, som ville finde det interessant at vide mere om, hvad status er på denne blog. Derfor kommer der her en status på år 2016.

image  image

Jeg har faktisk kun blogget i et år og 3 måneder, og alligevel føles det som om, at jeg aldrig har lavet andet. For præcis en måned siden, gik min nye blog i luften, hvilket var noget nervepirrende. Mine besøgstal var inden da ikke bemærkelsesværdige, og jeg havde heller ikke gjort noget særligt ud af bloggen. Det ville jeg ændre. Jeg ønskede at udvikle mig, blive bedre, og ikke mindst være endnu mere for jer derude.

Mine besøgstal stiger heftigt. Så meget at min blog faktisk har været nede af to omgange, fordi den simpelthen ikke kunne trække så meget data. Heldigvis har jeg et fantastisk samarbejde med marketingfabrikken, som også sørgede for, at min hjemmeside lynhurtigt blev opgraderet til, at kunne trække jeres mange sidevisninger. I den sammenhæng er det værd at nævne, at jeg nu både med samarbejdet med min programmør/marketing-mand er nået utrolig langt på hele det tekniske bag en blog, men også har fået styr på al det økonomiske, med bogføring, fakturering, regnskaber osv med min revisor. Jeg har stadig konstante hængepartier, men føler alligevel, at der i højere grad er styr på tingene nu.

Min blog har vel udviklet sig fra at være en hobby interesse, til nu at være en reel virksomhed. Jeg omsætter hver måned hvad der svarer til en deltids løn, men arbejder nok hvad der svarer til 80 timer om ugen. Noget der i længden slet ikke hænger sammen, og det næste stykke tid skal jeg derfor også finde ud af, hvordan jeg forener de to ting bedre. Jeg er jo også en masse andre ting end blot “blogger”. Jeg studerer også medicin, jeg er også mor, og jeg er ihvertfald også en kæreste og veninde.

I er lige nu 25.000 forskellige mennesker, der klikker på min blog mere end 100.000 gange om måneden. Faktisk klikker i utrolig meget rundt, og i gennemsnit besøger i ikke blot et indlæg, men hele 3 skriverier når i kommer forbi. Det er faktisk det jeg er aller mest glad for! Jeg måler konstant min succesrate i jer besøgene, og aldrig i antal kampagner eller penge jeg måtte tjene. Det er jo nok hele essencen i min blog. At man knap nok kan kalde det et arbejde, for kan arbejde være så mega sjovt, interessant og udviklende? Jeg ville til hver en tid kunne tjene langt mere, hvis jeg lagde mine arbejdstimer i den lokale netto, eller tog vagter på hospitalet. Jeg vil dog langt hellere lave noget som jeg helt inde i hjertet, synes er brændende spændende end blot at nøjes med!

Mere vil have mere, og jeg forestiller mig, at besøgstallene indenfor det næste års tid vil fordobles. Det er et mål, der måske er al for højt sat, men jeg drømmer altid stort.

Vigtigst af alt er, at i er med hele vejen. At i fortsat læser med, og synes at det er hyggeligt at besøge mariavestergaard.dk. Uden jer læsere, var min blog ingenting.