Squashkage  Kage med squash
Squashkage i alle dens nuancer minder mig om min mormors hjem, hvor jeg sad på køkkenbordet, og spiste squashkage direkte fra springformen. Dejlige minder, som endnu engang blev vækket til live, da jeg serverede denne lækre squashkage for min familie forleden dag. Vi var en stor flok, der var samlet. Både mormor, oldemor og lille moster Asta var på besøg, og alle i rummet nød den krydrede, men samtidige søde og milde squashkage, der er perfekt til eftermiddags kaffen eller på en regnfuld søndag.

Opskrift på squashkage

Læs også gerne: Græskarkage med appelsin og kanelBrownie – en chokoladedrømTærte med æble og Cupcakes med oreos

Jeg serverede denne hjemmelavede squashkage med den lækreste vaniljefrosting, som gør den svampede squashkage endnu mere uimodståelig og vanedannende. I selve kagen har jeg revet en hel squash, og bilder mig derfor selv ind, at det er lovligt at spise et ekstra stykke, hvis det første ikke var nok. Hvis man har helt små børn, der skal spise med, så kan man med fordel undlade de hakkede valnødder, eller hakke dem meget fint. Jeg valgte at gøre det sidste, så min datter også kunne smage den lækre squaskage, og indgå i en hyggelig familiestund.

Squashkage med cremet vaniljefrosting
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Squashkage
  • 3æg
  • 250g brun farin
  • 100g blødt smør
  • 250g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. kanel
  • ½ tsk. nelliker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100g groft hakkede valnødder
  • 100g groft hakket chokolade (jeg valgte 75%)
  • 350g squash (en stor)
Vanilje frosting:
  • 150g flormelis
  • 50g smør
  • 150g flødeost
  • 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
  1. Pisk æg, brunfarin og smør sammen i en skål.
  2. I en anden skål blandes mel, salt, kanel, nelliker, kardemomme, bagepulver, natron og vaniljesukker. Tilsæt hakket chokolade og valnødder i skålen med tøringredienserne.
  3. Tilsæt nu tøringredienserne til æggeblandingen og rør godt rundt.
  4. Riv squash groft på et rivejern og tilsæt det til dejen.
  5. Smør en springform med smør i kanterne, og hæld kagedejen over i formen.
  6. Bag kagen i en forvarmet ovn på 175grader varme i ca. 35-40min.
  7. Imens kagen afkøles laves frosting.
  8. Pisk flormelis og smør.
  9. Tilsæt derefter flødeost og pisk til frostingen er uden klumper.
  10. Når kagen er helt kølet ned, så placeres et lag frosting på squashkagen.
  11. Pynt evt med hakkede valnødder og lidt revet squash på toppen.