Spidskålssalat med æbler  Spidskålssalat

En spidskålssalat kan virkelig være forfærdelig kedelig, hvis den ikke nuanceres med søde og sure smage, samt har lidt ekstra tekstur at tygge i fra for eksempel æbler og solsikkekerner, som i denne spidskålssalat.

Spidskålssalat med yoghurt dressing

Jeg kan næsten falde ned af stolen over en lækker salat, som er blevet kælet for på fuldstændig samme måde som et godt stykke kød. Her tænker jeg på en lækker og cremet dressing, som virkelig samler salaten til et enkelt måltid. Akkurat som i denne lækre spidskålssalat, jeg nu vil præsentere jer for.

Det skal nemlig ikke være sådan, at man skal tvinge sig selv til at spise en salat, fordi den er sund og nærende. En salat som denne spidskålssalat eller sprød grønkålssalat, er nemlig begge salater man spiser for smagens skyld. Fuldstændig som det please mit madglade hjerte.

Læs også gerne: Skøn vintersalatSimpel grøn salatLækker sommersalat og Gratin med blomkål

Spidskåls salat  Salat med spidskål

Opskrift på en skøn spidskålssalat

Så længe man har spidskålen og yoghurtdressing på plads i denne skønne spidskåls salat, så kan det ikke gå helt galt. Man kan derfor sagtens variere æble med for eksempel pære, samt tilsætte andre frø og kerner, alt efter hvad man lægger inde med. Jeg kan nemlig også sagtens finde på, at hakke nogle nødder og drysse over spidskålssalaten, som giver en ekstra sprødhed til måltidet.

Spidskålssalat med æbler og frø
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Spidskålssalat:
  • ½ lille spidskål
  • 2 røde æbler
  • 1 lille rødløg
  • 2 spsk. soltørrede tomater
  • 2 spsk. solsikkefrø
Dressing:
  • 2 spsk. græsk yoghurt eller skyr
  • 1 tsk. honning eller sirup
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. dijon sennep
  • 1 spsk. citron saft
Fremgangsmåde
  1. Skyld spidskålen og snit den fint
  2. Skyld æblerne og skær dem i små tern
  3. Snit rødløg i små tern
  4. Bland yoghurt dressingen sammen og vend den i spidskål, æbler og rødløg
  5. Tilsæt soltørrede tomater og solsikkefrø til salaten og bland den godt rundt
  6. Drys evt med lidt frisk timian på toppen eller andre krydderurter