Det er mig en gåde, hvordan der kan være gået så lang tid, hvor Soup Stone Cafe har ligget i Gråbrødrestræde i Odense, uden at min sultne mave har været forbi. Det er ikke fordi, at jeg ikke har hørt om stedet. Jeg er faktisk blevet bombarderet med gode anbefalinger både fra nær og fjern af venner og bekendte.
Soup Stone Cafe – en anbefaling
Soup Stone cafe er lige præcis sådan noget, som Odense mangler mere af. Et hyggeligt lille sted, hvor indretningen helt ned til puder, skåle og lys er i samme stil med hele konceptet. Med det samme jeg trådte ind i cafeen, blev jeg mødt af en varm, rummelig og hyggelig atmosfære, både fra personalet men i særdeleshed også fra pudderne i hjørnere, lysene i vinduerne, kridttavlen på væggen og de glade spisende iført røde kinder, strik og varmt humør. Kan jeg fortælle det bedre, end at Soup Stone Cafe bød mig hjertelig velkommen, og i frygt for at i ikke tror mine ord, så begyndte det faktisk at sne, imens jeg sad der indenfor, og slubrede suppe i mig.
Læs gerne også: Den lille smalle – Byens bedste kaffe og Burger Anarchy – snaskede og luksuriøse burgere
Jeg havde planlagt en frokostaftale med min skønne medblogger missjeanett.dk, noget jeg havde set frem til i meget lang tid. Det er altid dejligt, at udveksle erfaringer, gåde råd og en stor portion sladder indenfor samme interessefelt – nemlig blogverdenen. Noget jeg også tror B er glad for at jeg gør, da han sommetider nok bliver en smule træt af at høre om alle mine blog-fornøjelser.
Spiloppen havde været en smule træls om morgenen (hvis man skal sige det på godt jysk, selvom jeg er sjællænder), og alle mine planer den dag var derfor rykket en times tid. Det er altid en smule små-surt at begynde dagen med at være bagud fra start af, men heldigvis gik det hele op i en højere enhed, da jeg skrev til Jeanett og spurgte, om vi ikke kunne rykke frokostaftalen en times tid. Dette var et rigtig godt valg, og ikke kun pga. mit indre cortisol-niveau, men også fordi at Soup Stone Cafe åbenbart er total proppet ved frokost tid. Det kan derfor anbefales at komme lidt før frokost, eller som vi gjorde det, spise en sen frokost ved 14-tiden. Jeg endte med at vælge en indisk dahl med kylling som i også ser på billedet. Det smagte helt fantastisk, og jeg glæder mig til, at udforske mere på deres menukort.
Kan i have en rigtig dejlig efterårsdag dag med snevejr og røde kinder!