Skovtårnet hos Camp Adventure

Barn i Skovtårnet Toppen af skovtårnet

Skovtårnet, som er en del af Camp Adventure, er en enestående naturoplevelse på Syd Sjælland. Camp Adventure ligger placeret i en af Gisselfeld Klosters skove, der er et større område med gastronomi, historie og arkitektur. Alt sammen noget, som har gjort Gisselfeld som et trækplaster for flere dygtige iværksættere, der har set muligheder i de Syd sjællandske bøgeskove.

Camp Adventure i Gisselfeld skov

Skovtårnet

Camp Adventure, der udover Skovtårnet, også rummer en eventyrlig klatrepark med 10 forhindringsbaner fordelt ud i hele skoven, er en fantastisk destination. Ved campens indgang er der udendørs aktiviteter, legepladser, hytter, små gader, mad- og isboder. Det er som en helt lille landsby at træde ind i.

Det koster 50kr for parkering, men så har man også adgang til selve campen, hvor der er rig mulighed for at tilbringe en helt dag med familien. Hvis man derudover gerne vil ind i selve bøgeskoven og opleve henholdsvis Skovtårnet og klatrebanen, så koster det en del mere. Voksne og børn over 7år koster 150kr, og det blev derfor også en lidt halvdyr fornøjelse. Vi var dog alle sammen enige om ved dagens afslutning, at det absolut var alle pengene værd.

Læs også gerne: Guide til Den Fynske Landsby

Skov tårnet Camp Adventure

Skovtårnet hos Camp Adventure

Hvis man vil køre til Syd Sjælland for at opleve det arkitektoniske Skovtårn, så er det ikke bare et smukt udført tårn, man får lov at se. Oplevelsen begynder allerede fra det øjeblik, man træder ind i Camp Adventure, hvor absolut intet er overladt til tilfældighederne. Der er blevet skabt et helt univers op omkring campen, og i det øjeblik man træder ind i skoven, er man tryllebundet til naturen.

Fra campen går man næsten 2km gennem den danske bøgeskov, og stien man går på er en smuk træbro, der flugter sig op og ned igennem en af Gisselfeld Kloster skovene. I de høje trækroner ses et rigt dyreliv samt mennesker der klatre og bevæger sig fra krone til krone. Børnene var så dybt optaget af hele oplevelsen, at de klarede at gå hele vejen gennem bøgeskoven til Skovtårnet, og derfra af en ny træbro tilbage til campen igen. Undervejs holdte vi dog en pause og spiste en is og drak en kop kaffe ved tårnets rod.

Læs også gerne: Guide til Stige Ø på Fyn

Enø is

Historien om Skovtårnet

Selve skovtårnet er 45 meter højt og et kunstværk i sig selv. Det er let for selv dårligt gående at bevæge sig hele vejen op i tårnet, og undervejs oplever man, hvordan tårnet snor sig omkring de allerstørste bøgetræer, og når langt op over deres kroner. Udsigten ved toppen af skovtårnet er fantastisk, men gåturen derop var mindst lige så magisk.

Inspiration til gode madpakke boller: Koldhævede boller

Is ved Skovtårnet

 

Tips og gode råd
  • Husk klapvogn eller barnevogn, hvis man har små børn. Turen er lang, og det var lige på grænsen til at vores børn kunne gå hele vejen.
  • Spis gerne en is ved den fine isbar “Enø bageri”, og nyd stunden et øjeblik på første række til Skovtårnet.
  • Husk at gå på toilettet inden i begynder at drage ud i bøgeskoven. Turen er lang, og der er ikke noget toilet før i kommer tilbage til Camp Adventure igen.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *