Syltning

Syltning er for de fleste noget, som rimer på gammel dansk, mormor mad, men det kan også meget mere end det. Syltede grøntsager bliver nemlig spist i utrolig mange forskellige verdensdele, og i de fleste madkulturer, har man brugt syltelage af den ene eller den anden slags til at konservere med. For udover at syltede rødløg, syltede rødbeder og syltet ingefær smager virkelig godt, så er det også utrolig praktisk. Lagereddiken og sukkeret forlænger nemlig holdbarheden i særdeleshed på grøntsagerne, og syltede grøntsager kan derfor holde sig i flere måneder i en lukket beholder.

Der er ingen grænser for, hvordan man kan eksperimentere med sin syltning. Netop fordi man stort set kan sylte de fleste grøntsager, frugter mm. Derudover kan syltningen krydres med diverse smage og krydderier, så de både passer til en varm sommerdag og en kold juletid.

Nedenfor deler jeg en masse god inspiration til at komme i gang med at sylte. Både hvordan man sylter, hvor længe syltelagen kan holde sig, samt eksempler på fødevarer, som er fabelagtige at sylte.