Graviditetskvalmen er endelig aftagende, og jeg har nu ikke kastet op i fem hele døgn (men hvem tæller?). Jeg kan altså for alvor mærke, at mit “gamle og langt gladere, jeg” er på vej tilbage, og pludselig finder jeg overskud og glæde, hvor jeg før følte mig træt og udkørt. 2. trimester og dét at jeg nu er halvvejs i min graviditet, gør virkelig en kæmpe forskel på min krop. Jeg har det faktisk bare fantastisk, og kan for første gang sige, at jeg synes det er herligt, hyggeligt og spændende at være gravid igen.

Jo mere og mere jeg nærmer mig efteråret, jo mere er det dog også ved at gå op for mig, hvilken anden verden der snart venter forude. Seks måneders symbiose med et kært lille spædbarn, der absolut ikke har brug for, at jeg holder mig længere væk end højst 2-3timer ad gangen, før næste mælkeslurk skal indtages. Derfor nyder jeg til fulde “min frihed” lidt endnu, blandt andet med Odenses nye “bloggerbar” der endte i spontan gourmet-pizza-hygge til kl. midnat med søde bloggerdamer. Og selvom jeg holdte mig til myntedrinks uden vodka og shots indeholdende udelukkende rød saftevand, så føles det nærmest som om, at jeg her 3 dage efter, stadig lider af tømmermænd. På det punkt vender mit “gamle jeg” nok aldrig tilbage. Sene sengetider giver mig simpelthen flerdags tømmermænd.

The organic club  The organic club cafe
{Et øjebliks alenetid med morgenmad til frokost på “the organic club” inden spiloppen skulle hentes fra vuggestue. Psst en butik der sælger interiør, administrerer et kollektivt og miljøvenligt klædeskab og rummer en lille og enkel cafe – hvor man i øvrigt må sidde og spise i den brede vindueskarm. Perfekt hyggestemning!}

Blomsterhandler  Bulls burger
{Min yndlings blomsterhandler beliggende i Brandts Passage og spontan burgertur med spiloppen og B på Bull’s}

Kagebord  Børne fødselsdag
{Spiloppens 2 års familiefødselsdag}

Privaten bloggerbar  Bloggerbar privaten
{Bloggerbar på Privaten – cocktailbar. Verdens bedste og nyeste koncept}