Rispapirruller med laks

Rispapirruller med laks

Rispapirruller med laks er en simpel, asiatisk spisning, som er både sundt, nærende og utrolig nemt at lave. Opskriften hvor man bruger rispapir, kan varieres på utrolig mange forskellige måder, og du kan bruge lige akkurat de råvarer, du bedst kan lide. Men denne sushi version med fersk laks, moden avocado og chilimayonnaise, kan jeg virkelig anbefale dig at prøve. Husk dog at have nogle forholdsregler, når du bruger fersk laks i din madlavning. Se afsnittet nedenfor, hvor der også er en video af fremgangsmåden, jeg ruller rispapirrullerne på.

Inspiration til opskrifter: Bagt sushi cup og Sushibowl

Opskrift på rispapirruller med laks

Rispapirruller med laks

Rispapirruller med laks

Print Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Servings: 1 rispapirrulle

Ingredients

  • 2 stykker rispapir
  • 30 g romainesalat
  • 1 forårsløg
  • 100 g fersk land
  • 1/2 avocado
  • 1 tsk. chilimayonnaise
  • 1 tsk. sesamfrø
  • 1/2 tsk chiliflager
  • soyasauce til servering

Instructions

  • Forbered alle grøntsagerne og fisk før at du begynder at samle dine rispapirruller.
  • Snit romaine salat og forårsløg fint, og og skær avocado og agurk i tynde skiver
  • Skær skindsiden af laksen, og skær derefter fisken i tynde skiver
  • Skyl to stykker rispapir på begge side i koldt vand, og placer dem på et spækbræt, så halvdelen dækker hinanden. Se evt. videoen nedenfor for tydeliggørelse af fremgangsmåden
  • Placer nu romaine salat og forårsløg på rispapirerne, derefter laks, avocado og agurk. Drys med en smule salt og peber
  • Fold først enderne af rispapirrullen indover, og rul derefter hele sushirullen sammen. Rispapiret klæber nemt til spækbrættet, så vær forsigtig
  • Skær rispapirrullen ud i mundrette sushistykker, og placer en smule chilimayonnaise på hvert stykke.
  • Drys med sesamfrø og evt. chiliflager, og server med soyasauce

Video

Fersk laks med rispapir

Der er nogle forholdsregler man skal huske, når man bruger fersk laks til sine rispapirruller med laks. Dette er vigtigt i forhold til både smagen og ens sundhed. For det første er valg af fisk afgørende. Det er bedst at købe laks af “sushi-kvalitet,” som betyder, at fisken er vurderet egnet til at blive spist rå. Dette kan ofte findes hos fiskehandlere, der kan give præcise oplysninger om fiskens oprindelse og friskhed. Spørg gerne efter fisk, der har været frosset ved minimum -20 °C i mindst 24 timer, da det dræber parasitter. Hvis du køber laksen i dit lokale supermarked, så kig efter den pakke nederst i køledisken, og den pakke, som har længst holdbarhed. Køb aldrig fersk laks med kort holdbarhedsdato. Frys også gerne din fisk i 24 timer inden du tør den op i dit køleskab. Såfremt du har købt laksen i dit lokale supermarked til dine rispapirruller med laks.

Når du har købt laksen, skal den holdes kølet indtil brug. Sørg for, at køleskabet er under 5 °C, og brug fisken hurtigst muligt efter køb for at bevare dens friskhed. Frisk laks har en let sødlig duft, er fast i kødet og har en jævn farve. Hvis fisken lugter stærkt eller ser misfarvet ud, skal du kassere den, da den kan være fordærvet.

Inspiration til opskrifter: Asiatisk dressing og Asiatisk sandwich

Hjemmelavet rispapirruller med laks og avocado

Rispapirruller med fersk laks og avocado er en frisk og smagfuld ret, perfekt til en let middag eller frokost. Kombinationen af sprødt grønt og cremet avocado med saftig laks gør rullerne uimodståelige. Rispapirruller med laks er nemme at lave og kræver kun få ingredienser. Start med at forberede fyldet. Skær fersk laks i tynde skiver, og sørg for, at fisken er af sushi-kvalitet. Skær derefter avocadoen i smalle både. Tilføj gerne lidt sprød salat, agurk eller gulerod i strimler for ekstra tekstur. Hak friske krydderurter som koriander eller mynte for at give rullerne et frisk pift. Blød rispapir i koldt vand i nogle sekunder, indtil det er smidigt, men stadig fast. Læg rispapiret på en fugtig overflade, og læg fyldet på midten. Fold siderne ind og rul forsigtigt sammen. Gentag med resten af ingredienserne. For ekstra smag kan du servere dine rispapirruller med laks sammen med en dip. En blanding af sojasauce, sesamolie og lidt lime er en enkel og lækker løsning. Peanutsauce fungerer også godt og tilfører en fyldig, nøddeagtig smag. Dine rispapirruller med avocado er bedst, når de serveres med det samme, men de kan også opbevares i køleskabet i kort tid, dækket af et fugtigt klæde. Det holder dem friske og sprøde. Rispapirruller med fersk laks og avocado er en velsmagende og sund ret, som både børn og voksne vil elske.

Inspiration til opskrifter: Asiatisk kylling i karry og Kylling cashew

Rispapirruller fra Vietnam

Rispapirruller stammer fra Sydøstasien, især Vietnam. De har en lang tradition i det vietnamesiske køkken. Rullerne kaldes ofte “gỏi cuốn” i Vietnam, hvilket betyder “salatruller.” De bruges som en let, forfriskende ret. Rispapir er lavet af ris, vand og lidt salt. Det er tyndt og let gennemsigtigt. Papiret blødgøres i vand, så det bliver smidigt og nemt at rulle. Traditionelt fyld består af grøntsager, krydderurter, risnudler og ofte rejer eller svinekød. Fersk laks og avocado er nyere ingredienser, inspireret af japanske og vestlige smage. Rispapirruller med laks spises ofte som en forret eller let snack. I Vietnam er de populære som street food og kan findes overalt. De serveres med dyppelse, typisk hoisinsauce eller fiskesauce med lime, chili og hvidløg. Saucerne giver rullerne ekstra smag og fylde. Retten blev kendt i andre dele af verden gennem vietnamesiske immigranter. I dag er rispapirruller populære i mange lande, hvor de tilpasses lokale ingredienser og smagspræferencer. Deres sunde indhold og friske smag gør dem populære i vestlige lande. Selvom rispapirruller med laks stammer fra Vietnam, er rispapirruller i dag en international ret. De kan let varieres og tilpasses forskellige diæter. Dette gør dem til en moderne klassiker, som kan nydes på mange måder.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering