Pølsehorn er gode til madpakken, skovturen eller den lille sult. Det er et madpakke hit som både børn og voksne elsker, og så kan de varieres med forskellige pølser, ketchup, meltyper, krydderier og sågar ost. Opskriften nedenfor er dog helt simpel, som et klassisk pølsehorn skal være det. Det vil sige et blødt og luftigt brød, en god kvalitets pølse og så en anelse ketchup.

Inspiration til madpakke ideer: Pizzasnegle og Grove pølsehorn

Opskrift på pølsehorn

Pølsehorn

Print Pin
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Serveringer: 30 små pølsehorn

Ingredienser

  • 4 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 50 g blødt smør (stuetemperatur)
  • 1 tsk. salt
  • 700 g hvedemel
  • ca. 32 små pølser (ca. dobbelt så store som cocktailpølser)
  • evt. ketchup
  • æg til pensling
  • evt. sesamfrø

Sådan gør du

  • Opløs gær i lunken mælk og tilsæt sukker
  • Skær smør i tern og tilsæt det til dejen sammen med salt og lidt af hvedemelet
  • Rør dejen godt sammen og tilsæt mel lidt ad gangen imens dejen æltes undervejs
  • Ælt gerne dejen i 5-8min og brug gerne en røremaskine
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60min
  • Del dejen i fire dele og rul hver del ud til en stor cirkel
  • Skær firkanten ud i 8 dele, så det danner 8 trekanter med spidsen vendende ind mod midten
  • Placer en pølse yderst på den brede del af trekanten og placer evt. også en anelse ketchup foran pølsen
  • Rul dejen omkrig pølsen og placer pølsehornet på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i yderligere 30min
  • Pensl pølsehornene med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 200 graders varme i ca. 12-15min eller til pølsehornene er gennembagte og let gyldne på toppen

Pølsehorn opskrift

Bagværk til madpakken

Det er herligt at have fryseren og køleskabet fyldt med små nemme madpakke ideer, der kan give lidt ekstra liv til rugbrødsmadderne og grøntsagsstængerne. En favorit i de fleste hjem er udentvivl bløde og luftige pølsehorn, der er fabelagtige at spise til frokost. Pølsehornene kræver nemlig hverken tallerken, kniv eller gaffel og er derfor gode at have med i en madpakke eller spise på en skovtur. Pølsehornene sviner ikke, og brøddejen er særlig blød og saftig som gør, at den heller ikke krummer særlig meget. Ketchuppen kan godt gøre hornene en anelse mere snaskede. Særligt hvis man også spiser ketchup til som dyppelse.

Inspiration til madpakken: Wraps med tun og Grove pizzasnegle

Pølsehorns dejen

Der findes ualmindelig mange forskellige opskrifter på pølsehorn. Det vigtigste er blot ved sådan en klassiker, at dejen ikke bliver for mættet i mel. Dette gør nemlig pølsehornene tunge og bestandige i stedet for lette og luftige. Man kan sagtens erstatte lidt hvedemel med fuldkorns hvedemel, hvis man ønsker flere fibre til brødet. Det er dog vigtigt, at andelen af fuldkorns mel ikke bliver for høj. Fordi det igen vil give en tung og bestandig brøddej. Derudover tilsættes der en anelse fedtstof til dejen. Man kan både bruge smør og olivenolie. Det gør dem endnu mere bløde og til en klar opskrift favorit.

Inspiration til sundere pølsehorn: Clubsandwich og Pizzaboller

Pølsehorns fyld
  • Gode pølse er alfa og omega. Brug gerne lidt ekstra kroner på nogle pølser af god kvalitet. Både svinekødspølser, oksekødspølser og kyllingepølser kan bruges.
  • Tilsæt gerne ketchup til hornene. Det gør også, at pølsen smager bedre.
  • Revet mozzarella, cheddar, feta eller anden slags ost, kan også bruges som fyld sammen med pølsen
  • Brug krydderier som oregano, basilikum, timian mm. i fyldet

Inspiration til frokosten: Quiche og Madmuffins

Kan pølsehornene fryses?

Noget af det allerbedste ved bagværk og madpakke hits som lige præcis pølsehorn er, at de er oplagte at fryse ned. Man kan derfor med fordel lave en stor portion pølsehorn, og fryse de fleste af dem ned. Hver eneste dag kan man således tage et nyt pølsehorn op, som smager som var det friskbagt. Man kan enten lune pølsehornene i ovnen, lade dem tø op natten over på køkkenbordet eller varme dem i mikrobølgeovnen. Sidst nævnte gør pølsehornene utrolig bløde og saftige.