Pizza med chorizopølse

Billede 4  Billede 5

Når det italienske køkken flirter med det spanske, så kommer denne pizza frem på menuen. Jeg kan aldrig få for meget af pizza, og når overskuddet er til det, så elsker jeg at lave denne ret, som jo kan varieres uendeligt. Når overskuddet ikke er til det, så springer jeg over hvor gærdet er lavest, og køber en færdiglavet tomatsovs, og sågar en færdiglavet pizzadej. Det smager udmærket. Især den færdige tomatsovs synes jeg, er mindst lige så god, især når vi ikke er i tomat-sæsonen. Til gengæld kommer en færdiglavet pizzadej fra supermarkedet ikke i nærheden af den smag og sprødhed, som en hjemmelavet (og selvfølgelig færdigbagt) dej har. Derfor får i her opskriften på min spanske pizza med hjemmelavet dej, og købt tomatsovs. Jeg håber i kan lide den!

Læs også gerne: Bagt kartoffel med fyldMørbradgryde med baconSund kyllingelasagne og Den bedste simreret

Opskrift til 2 personer

Det skal du bruge til dejen:
– 320g mel
– 25g gær
– 2 spsk olivenolie
– 2 dl. Vand
– ½ tsk salt
– Dejen skal hæve mindst 30min

Det skal du bruge til fyldet:
– 200g tomatsovs (kan købes i dit lokale supermarked)
– 200g bøf mozzarella
– 2 chorizopølser
– et bundt frisk timian
– 2 små kartofler
– Bages ved ca. 220grader varm ovn i ca. 15min

Det skal du gøre for at lave dejen:

Hæld vand i en skål og rør gæren ud i vandet sammen med salt. Tilsæt ca. ¼ af den angivne mængde mel og rør det sammen til en ensformig masse. Tilsæt nu resten af melet og ælt dejen smidig og glat. Dejen stilles herefter lunt til hævning i minimum 30min. Når dejen er færdighævet, så deler du den i 2, og former to pizzabunde med en kagerulle. Placer de to bunde på hver deres bageplade med bagepapir.

Det skal du gøre for at lave fyldet:
Tomatsovsen køber du i supermarkedet, mozzarella skærer du ud i skiver, og det samme gør du med chorizopølserne og kartoflerne (kartoffelskiverne skal skæres meget tynde). Herefter smører du tomatsovs på pizzabundene. Derefter placeres kartofler, så chorizopølse og til sidst mozzarella ost på pizzabundene. Pizzaerne bages i ca. 15min i en 220 grader varm ovn, og pyntes med frisk timian. Velbekomme!

Læs også gerne: Den nemmeste pastaret

 

1 kommentar til “Pizza med chorizopølse”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *