YES! Så er vejret atter begyndt at vise sig fra sin fineste side med sol, milde forårsaftner og blødt græs mellem fingrene. Hvor har vi altså længdes efter dig, skønne Maj måned.

Og det passer simpelthen så fint, for netop i sidste uge, kunne min uldjakke ikke klare presset fra den store mave længere. Lynlåsen kan absolut ikke lukkes længere, og jeg må derfor på udkig efter en gravidvenlig forårsjakke, hvis sådan noget overhovedet er muligt at finde? Spiloppen er heller ikke synderlig vild med konceptet “jakke”, og vi glæder os derfor over, at vi snart kan pakke alt det store overtøj væk. I weekenden fik hun dog sin vilje. Ikke bare den dag vi holdt picnic i parken med nybagte bananmuffins, men også forleden aften, hvor B og hende sprang rundt nede på havnen, og legede ninjaer til min store skræk og rædsel. Jeg syntes sommetider, at det så en smule farligt og skræmmende ud, men spiloppen elskede det selvfølgelig, og det samme gjorde hendes far. Hvilket nok er rimelig tydeligt på de 50 billeder jeg har af manden, der står på hænder, laver saltomortaler og springer ned fra ubehagelige høje punkter overalt på havnens areal. Og hvis jeg skal kommen med historiens pointe, så fik spiloppen altså også lov til, at smide jakken denne milde forårsaften, efter at de havde rendt rundt i 30 minutters tid, og svedt det yderste lag tøj igennem.

Jeg håber i også nød solens stråler i weekenden!

  
{Ninja-leg og aftentur på havnen}

  
{Græske kartofler med urter og den skønneste grønne linsesalat}

  
{Picnic i vores baghave, som er den skønneste og hyggeligste lille park i selskab med nybagte bananmuffins og rød saftevand}

  
{De smukkeste danske tomater fra Pedersens Udvalgte, som jeg en af de næste par dage, vil dele en lækker opskrift med}

  
{Legeplads idyl uden vinterjakke}

Læs sidste uges små øjeblikke, som handlede om Kærlighed, champagne og spicegirls