image

Vejret er gråt, vådt og kedeligt, men indenfor er det varmt, tørt og utrolig hyggeligt. Ugekalenderen skriver søndag, vi   har sovet længe, og hele hytten dufter af nybagte pandekager. Det er faktisk første gang, at jeg har lavet pandekager i vores nye hjem, så det måtte blive en overdådigt stak, lagt i lag med lækkert hindbærskum, som en helt rigtig pandekage-kage skal være.

image

Det skal du bruge:
Pandekager, ca. 8-10 stk:
– 150g mel
– 1 tsk vaniljesukker
– 2 spsk sukker
– 1/2 tsk kardemomme
– 3dl mælk
– 3 æg
– smør til stegning

Hindbær skum:
– 2,5 dl fløde
– 4 spsk hindbærsyltetøj
– 1 tsk vaniljesukker
– mynte til pynt

Det skal du gøre:
Bland alle ingredienserne til pandekagedejen sammen i en stor skål, og pisk det til dejen er ensformig uden klumper. Steg én pandekage ad gangen med smør på en pande, og lade hele pandekagestakken køle ned i køleskabet. Pisk fløde til flødeskum og bland det med syltetøj og vaniljesukker. Lav nu pandekage-kagen, ved først at placere én pandekage, derefter hindbærskum, så pandekage.. osv. På toppen af kagen lægges frisk frugt og evt. mynte. Stik evt nogle grill-spyd i pandekage-kagen for at holde godt sammen på kagen, når den skæres ud med en skarp kniv.

image