Osteboller har jeg i meget lang tid, godt kunne tænke mig at bage. Derfor kom disse lækre osteboller med cheddar og krydderurter til verden, og vi spiste dem som tilbehør til vores kartoffelsuppe med porre. Det smagte helt fantastisk, og varmede godt i både vores maver, men også madglade hjerter. Næste gang, vil jeg prøve at servere ostebollerne til min yndlings minestrone. Det er jeg sikker på, vil være et kæmpe hit!
Hjemmelavede osteboller
Jeg elsker ost, og synes det smager formidabelt, når det er smeltet og sammen med blødt hjemmebagt brød i sådan en ostebolle som denne. Udover en god cheddar ost, så blev der også tilføjet urter og hvidløg til dejen, som gør bollerne perfekte, også til en grill aften med sommersalater og lækkert grillet kød. Osteboller kan derfor sagtens spises året rundt, fuldstændigt uafhængigt af vejr og sæson.
Man kan jo tilføje eller fjerne krydderurter og hvidløg som man vil i denne opskrift på osteboller, men cheddar osten ville jeg ikke røre ved. Den ligger som en lille overraskelse i bollens midte, og venter på at blive spist sammen med resten af den bløde og smagfulde ostebolle.
Opskrift på osteboller med urter
Læs også gerne: Boller med spinat, Morgenmads boller, Hjemmebagt grydebrød og Mysli boller
Jeg håber i vil kunne lide min yndlingsopskrift på hjemmelavede osteboller!

- 4dl lunken vand
- 25g gær
- 1 tsk salt
- 1 tsk honning
- 50g blødt smør
- timian, persille og hvidløg (eller hvad man ønsker)
- 8,5 dl mel
- 16 stykker cheddar ost
- 1æg til pensling
- Opløs gær i vand og tilsæt sukker og salt.
- Rør godt rundt og hak urter og hvidløg der tilsættes sammen med blødt smør.
- Bland mel i lidt af gangen og ælt det til en smidig (og en smule klæbrig) dej.
- Lad dejen hæve ca. 60min.
- Kog 1L vand og tænd ovnen på 200graders varme.
- Skær cheddar ost i 16 små tern, og form 16 boller, ved at folde dejen rundt om osten.
- Luk dejen i bunden af bollen, og lad dem koge ca. 30 sek i kogende vand.
- Placer dem på en bageplade med bagepapir og pensel dem med sammenpisket æg.
- Bag bollerne i ovnen 10-15min ved 200 graders varme.
1 kommentar til “Osteboller med urter og cheddar”
Uh, det ser godt nok lækkert ud! Jeg er også kæmpe fan af ost, og glæder mig til at afprøve opskriften! Hvad er formålet med at koge bollerne først? 🙂