Sprøde nøddesmåkager med små chokoladestykker og så en varm kop kaffe kan virkelig gøre underværker. Specielt på en af de dage, hvor arbejds- eller skole dagen har været ekstra hård, og solen har skinnet alt for lidt. Sådan en rigtig god anledning til, at spise hjemmebagte nøddesmåkager.
Nøddesmåkager med chokolade
På reolen i hjørnet af vores stue, bliver de fleste papirer, mapper, opladere, og andre ting og sager, der skal have en mellemdestination før det får sin endelige plads, placeret. I ny og næ får jeg taget mig sammen til, at rode ud i de mange papirer, og hver eneste gang giver det en form for gevinst. Denne gang fandt jeg en krøllet seddel, som min fars kæreste for efterhånden flere år siden har skrevet. De skrå bogstaver beskrev opskriften på nogle små lækre nøddesmåkager, hun engang havde bagt og serveret for mig, en dag vi var og besøge dem. Da nøddesmåkagerne var en ren fornøjelse at spise, så bad jeg selvfølgelig dengang om opskriften på hendes hjemmebag. Og opskriften på hendes guddommelige nøddesmåkager, vil jeg nu også dele med jer!
Nu, et par år senere var tiden altså kommet til, at Kirstens nøddedrømme skulle vækkes til live igen, og derfor dufter hele vores lejlighed nu af de lækreste små nøddesmåkager med chokolade. Jeg kan love jer for, at de er gode!
Opskrift på Kirstens nøddesmåkager
Inspiration til andre kage opskriter: Sundere cookies med havregryn, De bedste amerikanske pandekager og Havregrynskugler med rom

- 200g blødt smør
- 200g sukker
- 1 æg
- 300g mel
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 50g hakkede hasselnødder (eller andre nødder)
- 50g hakket mørk chokolade
- Smør og sukker røres sammen
- Æg røres i
- Mel, vaniljesukker og bagepulver blandes sammen, og røres i dejen
- Nødder og chokolade hakkes fint, og blandes i dejen
- Tril dejen til små kugler og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem let flade med en gaffel
- Bag småkagerne ved 175grader i 10-15min (husk at hold godt øje med småkagerne. Det er forskelligt fra ovn til ovn, hvor hurtigt de bliver færdig bagte).
9 kommentarer til “Nøddesmåkager – Kirstens nøddedrømme”
Mmmm dem tror jeg, jeg skal prøve
Det synes jeg, lyder som en rigtig god ide 😀
hvor mange bliver der ud af en portion :)?
Jeg tror, at der ca. kom 50 småkager ud af opskriften 🙂
Er dejen egnet på køl indtil brug?
Kan dejen fryses indtil den skal bruges?
Hej Pernille
Det tror jeg bestemt at den kan 🙂
Er lige blevet færdig med at lave 3 portioner. De smager virkelig vidunderlig og er utrolig nemme at bage
Hej Jytte
Herligt at du kan lide opskriften, og at du har bagt den så mange gange! 🙂
Mvh Maria