Nelle's morgenmad  Nelle's overgade
Nelle’s er hurtigt blevet et vandt ord i det odenseanske bybillede. Den er netop kernen i den udvikling og retning Odense (heldigvis) er ved at tage, og derfor klapper jeg hvergang i mine små hænder, når jeg sidder på et sted som dette. Et sted hvor der er kælet for detaljen, også selvom det ikke blot er for de tilstedeværende gæsters skyld, men også for, at få stemningen, hyggen og det moderne frem på billederne, som unge (og ældre) mennesker hashtagger på instagram.

Nelle’s minder mig om dengang jeg læste supplerings matematik i sommerferien efter gymnasiet for senere at kunne komme ind på medicinstudiet. Dengang boede jeg hos min elskede veninde i København, og hver dag efter undervisningen, drog vi arm i arm ned mod de små sidegader til strøget, og besøgte de hippe kaffebarer i København imens vi sludrede og prøvede at læse vores lektier. Netop dét København kan, er Odense også ved at lære en smule af. Og et eksempel er skønne Nelle´s, hvor kaffen er bedre end de fleste andre steder, osten er økologisk og indretningen er velovervejet.

Nelle's  Nelle's jul

Læs også gerne: Soup Stone cafe og Restaurant mmoks

Imellem mig og jer læsere må jeg dog indrømme, at jeg endnu ikke har kunne formå, at ligefrem kunne studere på steder som her. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig, og bliver ved med at kigge fra side til side på de andre kaffeglade gæster, der sludrer, spiller kort, holder forretningsmøder, og som også prøver at studere. Mine intentioner er dog altid gode, og efter dette blogindlæg er skrevet, er målet helt klart også, at jeg skal have læst lidt mere om “bakteriers blomstrende sexliv”, som min professor så smukt udtrykker det.

Faktisk “læste” jeg en del på Nelle’s dengang jeg startede på medicinstudiet. Efter forelæsningerne cyklede mig og en fast vennegruppe (som er dem jeg stadig holder sammen med), ned på Nelle’s og fjantede, pjattede og snakkede om weekendens festligheder, imens vi legede voksne og drak vores kaffe, vi endnu ikke havde lært at kunne lide. Kaffeafhængigheden kom først senere. Den kom da vi nåede de hårde anatomi eksaminerne, hvor vi blev nødt til at låse os selv inde med vores medicinske bøger, og ikke så dagens lys i ugevis. Først der kom min kaffeafhængighed, og nu kæmper jeg med, at begrænse mine abstinenser.

Nelle's mad  Nelle's bar

Utrolig meget er sket siden dengang. Jeg er blevet så meget livserfaring rigere, og pludselig læser jeg ikke længere lektier for at studere medicin, men jeg læser fordi jeg snart står med rigtige patienter, – rigtige mennesker i mine hænder. Jeg kan ikke vente!