Nachos   Nachos med kylling
Nachos med kylling og smeltet ost er den bedste eftermiddags snack og tømmermændsmad jeg kender.

Nachos med kylling og ost

Igår stod min kæreste for maden til vores gæster, der kom forbi ved frokosttid. Her serverede han denne opskrift på en luksus udgave af nachos med kylling og ost lagt sammen i lag ligesom en lasagne. Det smagte ualmindelig godt, så jeg tænkte selvfølgelig med det samme, at jeg ville dele opskriften på nachos med kylling og ost med jer læsere. Vi spiste salsa og hjemmelavet guacamole til retten. Fuldstændig som vi plejer at spise vores nachos chips.

Alt efter om det er cheddar- eller mozzarella ost man bedst kan lide, så er det jo oplagt at bruge lige netop den slags ost man bedst kan lide. Derudover så spises nachos med kylling oprindeligt med koriander, men dette er jeg desværre ikke særlig vild med. Lige meget hvor meget jeg ville ønske, at jeg kunne. For det passer jo perfekt sammen med mexicansk mad, ligesom denne opskrift på nachos med kylling og ost.

Opskrift på nachos med kylling og ost

Læs også gerne: Opskrift på pastaretBiksemad med spejlægVegetarlasagne og Bagte rodfrugter med ost

Nachos - opskrift med kylling og ost
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 600g kyllinge bryst
  • 1 alm. løg
  • 1 fed hvidløg
  • salt og cayennepeber
  • 1 glas tacosovs
  • ca. 300g nachos
  • ca. 200g ost (mozzarella/cheddar)
  • 2 rødløg
  • 4 tomater
  • håndfuld persille
Fremgangsmåde
  1. Hak alm. løg og hvidløg, og skær kylling i tern.
  2. Svits løg og kylling i en gryde til kødet er gennemstegt.
  3. Bland et glas tacosovs i gryden og smag til med salt og cayenne peber.
  4. Hak rødløg og tomat og saml nachos retten i lag i et ildfast fad.
  5. Læg et lag nachos i bunden af fadet, dernæst kylling, ost rødløg, tomater og til sidst persille. Gentag proceduren 3-4 gange og bag retten i ca. 15min på 180 graders varme.