Minestronesuppe  Suppe
Minestronesuppe er en skøn italiensk specialitet, lavet på netop tomater, basilikum, timian, pasta og meget andet, som Italien er kendt for. Suppen er rustik, og man kan tilføje eller fjerne lige netop de ingredienser og råvarer, som man kan lide eller ikke kan lide. Minestronesuppen er derfor også god til børn i alle aldre, og den er specielt også nem at være med til at lave. Selv min lille datter på 1,5år hjalp med at skære grøntsager ud i stykker, som skulle bruges til suppen. I en ret som denne her, gør det derfor heller ikke noget, at stykkerne ikke er lige store. Det giver blot lidt ekstra sjæl, varme og rummelighed til aftensmaden, når børnene også har sat sit præg på madlavningen. Sådan nyder jeg ihvertfald mine måltider aller bedst, også denne minestronesuppe!

Læs også gerne: BasilikumpestoKyllingelasagne med spinat og Gullash med kartoffelmos

Minestronesuppe – et barndomsminde

Man kan vist nærmest sige, at jeg er vokset op med minestronesuppe. Jeg har simpelthen spist det så mange gange, da min mor har en lige så stor forkærlighed for suppe og italien, som jeg også har. Måske jeg også fik det så mange gange som barn, fordi det er utrolig nemt at lave, og samtidig proppet med grøntsager. Min datter var også utrolig glad for minestronesuppe, og tømte især skålen for pasta, der altid er hendes favorit spise.

Minestrone suppe  Italiensk suppe

Denne minestronesuppe indeholder blandt andet tomat, gulerod og bladselleri. Man kan sagtens tilføre for eksempel squash eller knoldselleri, og måske undvære bladsellerien hvis det ikke er noget man bryder sig om. Personligt synes jeg, at lige præcis denne opskrift sidder lige i skabet, og passer helt perfekt til en kold efterårs- eller vinterdag i Danmark.

Minestronesuppe - italiensk suppe
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Minestronesuppe til ca. 4 personer:
  • 200 bacon i tern
  • 1-2løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 2 tsk. basilikum (evt frisk)
  • 2 tsk. timian
  • 3 gulerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1L vand
  • 1 grøntsags bullionterning
  • 150g pasta
Fremgangsmåde
  1. Svits bacon i tern i en stor gryde til det bliver sprødt.
  2. Hak løg og hvidløg og svits dem i gryden til de bliver bløde.
  3. Skræl gulerødder og skær dem i skiver sammen med bladselleri. Tilsæt grøntsagerne til gryden, og svits dem i et par minutter sammen med krydderier.
  4. Tilsæt hakkede tomater, vand og bullionterning, og lade det koge op.
  5. Kog pasta i en gryde med vand som anført på pakken, og server dem til den færdigkogte suppe
  6. Smag til med salt og peber.