image

Det var ikke engang mig selv, der fandt ud af, at min datter faktisk i dag havde levet 1,5år. Heldigvis har jeg andre mødre, som kan huske mig på den slags. Især de mødre som har jævnaldrende børn, og som jeg kender fra mødregruppen i sin tid, har flere gange de sidste par uger gjort mig opmærksom på, at vores arvinger snart har levet 1,5år. Og nu ligger jeg så her. Helt bogstavelig talt. Kl er 21.30, og selvom det ikke er midnat endnu, så må jeg indrømme, at jeg kommer i tanke om denne begivenhedsrige dag, alt for sent i forhold til at kunne gøre noget ved det.

Jeg ligger faktisk total sammenkrøllet i dobbeltsengen, med spiloppen viklet ind i især mind ben, men også min ene arm er med i knuden. Det er i dette scenarie, at jeg skriver dette indlæg, og det er netop her jeg lagde mig for 2 timer siden, for at putte hende. Som den hurtige læser kan regne ud, så er jeg i bedste leverpostejs-familie faldet i søvn sammen med barnet, og netop vågnet et par timer efter, for at finde ud af at der er meget kort tid tilbage af hendes 1,5års fødselsdag.

Måske det manglende engagement også bunder i, at jeg egentlig ikke regner 1,5år for noget at fejre som sådan, eller også handler det bare om, at jeg er ufattelig dårlig til lige præcis sådan noget. Det gjorde B mig ihvertfald også opmærksom på, da jeg spurgte om det var 7 eller 8 år, vi havde kysset på hinanden her til vinter. Faktisk blev han en anelse fornærmet, og sagde efterfølgende, hvorfor jeg ikke bare kunne være som andre kvinder.

Jeg griner lidt af tanken, nu hvor jeg ligger her. For på så mange områder er jeg meget kvindelig, moderlig og hjemskaberen i vores hverdag, men på lige så mange andre punkter, er det B der sørger for den overordnede gang i hjemmet. Faktisk har jeg ikke det store overblik, og nyder utrolig godt af, at være beriget med en mand, som for eksempel husker mig på at aflevere fotograferingssedlen til vuggestuen, give hende hendes d-vitaminer om morgenen, sætte en tøjvask over eller planlægge mine blog begivenheder. Han er planlæggeren, koordinatoren og logistik manden når jeg skal have min travle hverdag til at hænge sammen.

Hver eneste uge afleverer jeg faktisk et skema over den kommende uges begivenheder til ham. Skemaet rummer alt fra læseplan til blogevents, dagligvarehandel eller møder med samarbejdsaftaler. Alt sammen er noget han så hjælper mig med at lykkedes, og det er ham der samler alle kortene sammen, når jeg ind imellem føler at korthuset vælter i pres og arbejde.

Han er nok noget nær en stjerne, og absolut intet i mig liv kunne hænge sammen, hvis jeg ikke havde ham til at holde sammen på trådene.

Lad os lige hylde vores fantastiske mænd!

Ps dette indlæg var egentlig dedikeret til min datters 1,5 års fødselsdag, men det glemte jeg, som skriveriet skred frem.