Mexicansk kyllingefad med kartofler

Mexicansk ret Mexicansk kyllingefad
Dette er en opskrift på et mexicansk fad blandet med alt det som vi allerbedst kan lide herhjemme. Nogle af vores yndlings grøntsager, krydderier og ikke mindst den fabelagtige cheddarost, som min mand mener, er vejen til hans hjerte.

Mexicansk familiemad

Mexicansk fad med kylling Mexicansk opskrift

Generelt set så elsker især min man, bjørnen som jeg kalder ham herinde, denne her slags mad. Der både er snasket, krydret og “lidt for meget”. Her tænker jeg på de 200g cheddarost som er revet ind over retten. Hvis det stod til ham, kunne jeg nok snildt have brugt det dobbelte. Og hvis alt skal komme til sin ret, så er også jeg, men også børnene uhyre glade for ost i alle dens afskygninger. Hvis man ikke er til ost som f.eks cheddar eller revet mozzarella, så vil jeg i stedet anbefale, at man laver en helt anden ret. For det er virkelig dét, som gør forskellen i dette mexicanske kyllingefad.

Inspiration til mexicanske retter: Mexicanske pandekager med fyld og Quesadillas med kylling

Mexicansk kyllinge opskrift Mexicansk ret

Mexicansk kyllingefad med grønt

For at gøre både den mexicanske kyllinge ret en anelse mere grøn, sund og ikke mindst smagfuld, så har jeg toppet med fintsnittet forårsløg, avokado i tern samt lidt kørvel. Koriander ville også være oplagt at bruge til retten, men det er vi desværre endnu ikke så vilde med at spise herhjemme. Vi øver os dog stadig.

Derudover spiser vi det det mexicanske kyllingefad med creme fraise og evt. en anelse mere tacosauce, hvis man ønsker retten ekstra snasket. Man kan selvfølgelig sagtens lave sin egen hjemmelavede tacosauce, men i dag hvor jeg har serveret denne ret, har jeg altså blot brugt en købe version. Det gør også retten uhyre hurtig at lave. Kartoflerne køber jeg også, hvor de er forvasket og med en fin skræl på, så jeg ikke behøver at fjerne den. Hvilket alt i alt giver 10min forberedelse tid og så er der aftensmad.

Inspiration til nem aftensmad: Mexicansk lasagne med kylling og Tacos med oksekød

Opskrift på et mexicansk kyllingefad

Mexicansk kyllingefad

Print
Servings: 4 personer

Ingredients

  • 1 kg små/mellemstore kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 350 g kylling (inderfilet eller bryst kød)
  • 2 spsk. mexicansk krydderi blanding
  • 2 spsk. olivenolie
  • 200 g tacosauce
  • 200 g revet cheddar ost
  • 1-2 modne avokadoer
  • 2 forårsløg
  • evt. kørvel, koriander eller anden krydderurt
  • 1 tsk. salt (gerne flagesalt)

Instructions

  • Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i mundrette stykker
  • Vend kartoflerne i olivenolie og salt og fordel dem i et stort ildfast fad
  • Tænd ovnen på 180 graders varmluft
  • Skær evt. kyllingekødet i mundrette stykker og steg det på en meget varm pande sammen med olivenolie og krydderiblanding. Kødet skal have en flot stegeskorpe, men skal endnu ikke være gennemstegt
  • Hæld tacosauce på panden, bland det rundt med kyllingen og hæld det så på fadet med kartoflerne
  • Lad retten bage videre i ovnen i ca. 40min eller til kartoflerne er bagt møre
  • Vend cheddar ost rundt i fadet og lad det bage videre i 2-5min
  • Skær avokado i tern og snit forårsløg fint som alt sammen drysses på retten inden servering

6 kommentarer til “Mexicansk kyllingefad med kartofler”

  1. Hej Maria.
    Jeg har lige lavet Mexicansk Kyllingefad. Hold nu op det smagte godt !! Mine 2 voksne drenge, var også vilde med det. Hurtig og simpel ret, der smager helt fantastisk. Tak for den ❤.
    Jeanette.

    1. Hej Emilie
      Ja! Jeg bruger altid nedenstående krydderier, og så gør jeg det lidt på slum. Spidskommen og paprika er essentielle og i de største mængder:
      – spidskommen
      – paprika
      – koriander
      – gurkemeje
      – cayenne peber
      – oregano

    1. Jeg køber en i mit lokale supermarked, men laver lige så ofte min egen.
      Til det bruger jeg ofte lidt forskelligt i forhold til nedenstående krydderier (dog de 2-3 første):
      – spidskommen
      – paprika
      – koriander
      – gurkemeje
      – oregano
      – cayenne peber
      – grill krydderi

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering