Jeg har det så dårligt, og jeg gør det aldrig igen.

image  image

Mit lagen er krøllet, og jeg ligger stadig i sengen selvom klokken slår 14.30 lige om lidt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvor længe det er siden, at jeg har ligget sådan her. Helt mast, træt og syg af mine udskejelser igår. At jeg selv har påført mig denne smerte, er mig en gåde. Og så igen. For det var hamrende sjovt. Og jeg dansede og sang med på musikken, til mine fødder ikke længere kunne bære mig, da jeg kl. 05:00 stod med nøglen i min hoveddør. Jeg måtte endda tage skoene af i opgangen, for de sidste 8 skridt, kunne jeg ikke have taget i mine høje ungpige stiletter. AV!

Det var den årlige mediciner julefrokost, der var årsagen til mine udskejelser, og vanens tro stod jeg for mad og værtsskabet. Maden var egentlig ikke noget at skrive hjem om. Ikke fordi der manglede noget – både sild, æg, rejer, fiskefileter, leverpostej, bacon, flæskesteg, brunkartofler, sovs, frikadeller og risalamande stod for eksempel på menuen. Det lykkedes bare ikke rigtig, som det gjorde sidste år, eller især forrige år, men sådan er nok bare en gang imellem. At maden ikke vil, som man selv vil have det!

image image

Tilgengæld var den afslutningsvise beerpong tunering ret så underholdende. Også selvom jeg absolut ikke var værd at være på hold med. Faktisk ærger det mig utrolig meget, at jeg var så dårlig til at få de pokkers bordtennisbolde i de fyldte ølbægere. Hvis i har nogle tips og tricks derude, så send dem endelig min vej, så jeg næste år kan tage revanche.

Da klokken slog 01.30 havde vi brug for noget højere musik end mine højtalere fra computeren kunne spille. Jeg ved egentlig ikke, hvilken verden det er jeg lever i efter at jeg er blevet mor, men jeg tænker åbenbart kun i mad, servering og bordpynt og ikke på, at vi senere på aftenen måske vil hæve tempoet og musikken. Derfor cyklede vi alle i trop ind mod byen, hvor vi afsluttede natten med dans og skrål.

I mit lettere beruset humør, lovede jeg vist også sidst på natten, at jeg ville lave en shoutout for mine højtråbene drengevenner på instagram, men vælger dog alligevel at trække det tilbage. Måske det bliver til næste års julefrokost, som jeg allerede glæder mig utrolig meget til!