Mandelgrød  Mandel grød
Denne opskrift på mandelgrød skal i glæde jer til.

Jeg gør en dyd ud af, at begynde dagen med en god morgenmad. Faktisk spiser vi for det meste morgenmad sammen alle tre herhjemme, hvorimod aftensmaden oftere bliver indtaget på forskellige tidspunkter pga. arbejdstider og vores datters sengetid, der ikke altid spiller godt sammen. Derfor nyder vi, at indtage morgenmaden i godt samvær. I morges lavede jeg en mandelgrød, som jeg længe havde tænkt på, at jeg ville prøve at eksperimentere med. Grød er utrolig mættende, og smager fantastisk godt. Det behøver tilmed ikke kun, at være en vinter-begivenhed at spise grød. Man kan spise den nærende morgenmad hele året rundt, – især når det er grå-vejr og småregner ligesom idag.

Mandelgrød – rig på sunde fedtsyrer

Læs også gerne: Kokosgrød og Bagt havregrød

Mandelgrøden er lavet på havregryn, da det ernæringsmæssigt er noget af det bedste, man kan spise til morgenmad. Man kan også prøve, at lave hele grøden på mandelmel, men så mener jeg, at grøden får et alt for højt kalorieindhold samt fedtindhold. I stedet bruger jeg, mandelmælk og en smule fint hakkede mandler til at få den lækre søde nøddesmag frem i grøden.

Her på bloggen findes flere forskellige opskrifter på grød hvoraf bagt havregrød, chiagrød og quinoagrød er nogle af mine allerbedste grød opskrifter. Så lad jer endelig inspirere. Grød har altid været en stor del af den danske madkultur, og er nu igen blevet moderne at spise. Lige præcis dét kan jeg godt forstå, for det smager simpelthen bare dejligt!

Mandelgrød
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 1dl havregryn
  • 2,5-3dl mandelmælk
  • 10 finthakkede mandler
  • en knivspidssalt
  • Topping:
  • groft hakkede mandler, mørk chokolade, bær eller frugt
Fremgangsmåde
  1. Hak mandler fint og bland det med havregryn og mandelmælk i en gryde under opkogning.
  2. Skru ned når det koger, og lad det simre under hyppig omrøring ca 5-10min.
  3. Hæld evt ekstra mandelmælk ved, hvis grøden ønskes tyndere.
  4. Server med din yndlings topping.