image

Det hænder virkelig ofte, at folk spørger til vores økonomi herhjemme, og det kommer altid i forlængelse af mine madbilleder på de sociale medier. For når man bruger friske krydderurter til sine gryderetter, pynter sine pandekager med bær og spiser økologiske æg, så må man åbenbart bruge en formue på netop den husholdnings post! Men nej, det gør vi ikke! Faktisk oplever jeg, at folk spørger til vores madbudget med en smule skepsis, og det irriterer mig at folk tror, at billigt mad ikke også kan være lig med god og nærende mad af kvalitets råvarer.

Den gyldne mantra må være planlægning og prioritering, når det kommer til mad på budget!

Planlægning i forhold til udnyttelse af den tid man har til, at lave mad i. Jeg laver f.eks altid kødretter af 1kg fars. Jeg får derfor en kæmpe portion lasagne, boller i karry eller frikadeller, og så fryser jeg det nogle gange ned, spiser som rester næste dag, eller bruger det i nye kombinationer. På samme måde bager jeg ca. brød en gang om ugen, og handler ofte ind efter madplaner der strækker sig over mange dage. Desuden har vi (faktisk min kærestes ide) en fast indkøbsseddel hvor vi sørger for, at netop de råvarer på denne seddel, altid er at finde i vores køkken. Det drejer sig om: æg, mel, mælk, gær, bananer, havregryn, avokado, kaffe og tomater. På den måde kommer vi aldrig ud for et tomt køleskab, og der er altid ingredienser til en pandekagedej, eller en omelet hvis man enten skulle blive lækker sulten, eller vil lave nem aftensmad. Desuden har jeg et kæmpe lager af konserves, frø, kerner mel og andet, som jeg altid sørger for er fyldt op.

Prioritering i forhold til både tid men også når det kommer til pengepungens resourser! Der er lidt den tendens i det danske land, at det er fuldstændig forargeligt, at man kan finde på at bruge 25kr på 200g friske bær, hvorimod det er helt i orden, at bruge de selvsamme kroner på en pose matadormix eller en cocacola. Jeg elsker slik og sodavand, (hvem gør ikke det), men jeg foretrækker alligevel at bage en banankage til 10kr, og så er der endda til flere dage. Derudover så giver jeg 7kr for henholdsvis purløg, persille, basilikum osv hvilket jeg absolut ikke synes vælter vores budget. Det gør bare maden hundrede gange smukkere, at der er noget grønt på toppen, og hvis man ikke ved det, så kan urterne med fordel blive vandet! Dermed kan de sagtens holde sig, i nogle uger (pånær basilikum).

Gode råd til mad på budget:
1#
Lav altid en indkøbsliste inden du handler ind, så undgår du (forhåbentlig) de værste impulskøb

2# Handel ind inden lukketid. Her mærker mange dagligevarebutikker f.eks kødet, der er ved at overskride sidste salgsdato med en virkelig pæn rabat! Og man kan derfor få smidt virkelig lækkert kød i nakken. F.eks bøfferne der er skåret ud på ovenstående billede.

3# Spar på kødet, og indfør faste vegetar dage. Det hjælper også miljøet gevaldigt!

4# Lav et månedligt budget. Vi er så lavpraktiske, at vi hver måned hæver hele vores rådighedsbeløb, som så fordeles ud i kuverter. Vi ved derfor hvor meget, vi må bruge på mad og husholdning hver eneste uge.

5# Gå på tilbudsjagt. Det var noget jeg dyrkede utrolig meget før jeg fik min datter, men jeg må indrømme, at jeg ikke gør det særlig meget længere. Der er dog utrolig mange penge at spare, hvis man lige får tjekket ugens reklamer.

6# Faste tilbud på økologi! Mange dagligvarebutikker kører med 25% rabat på økologi nogle af de første dage i hver måned. Her handler jeg altid enormt stort ind af de forskellige økologiske vare, som kan holde sig lang tid. F.eks havregryn, mel, æg, kartofler osv.

7# Lav maden selv. Det smager hundrede gange bedre, og så er det så dejligt, at få serveret et hjemmelavet måltid både som barn og voksen.

8# Lav store portioner, så der er rester til næste dag, eller til fryseren. Jeg har f.eks altid en rest bolognese i fryseren, som jeg kan bruge til nem aftensmad med spagetthi eller i en lasagne.

9# Køb efter kiloprisen, og lad vær med at se på selve prisen. Supermarkederne kommer mindre og mindre i pakkerne, og du kan derfor hurtigt blive “snydt” hvis du tror, det er et røverkøb fordi prisen er lavere end normalt. Måske er prisen nemlig kun lav, fordi der er kommet mindre i pakken end normalt.

10# Smid aldrig mad ud! Måske er der nogle, der vil kalde os nærige herhjemme, men jeg spiser hellere mad jeg ikke har lyst til, end at smide det ud. Jeg ved f.eks at der ligger en rest boller i karry i køleskabet, og jeg havde virkelig håbet på, at min kæreste fik det spist, da jeg egentlig ikke er så begejstret for svinekød – og slet ikke i hakket format! Der er dog stadig en rest tilbage, og spises det skal det!

11# Brug indkøbsnet, og lad vær med at købe dyre plastikposer, der også forurener miljøet gevaldigt! Jeg har altid to faste net, som jeg af ren rutine medbringer, mig når jeg tager ud for at handle. Derudover har jeg altid et net i min taske, så jeg er forberedt når jeg er ude, hvis jeg pludseligt mangler noget i Brugsen, og ikke er nået hjem inden.

12# Brug ofte hakket kød i dine retter, da det er det klart billigste kød. Og så kan man lave utrolig meget lækkert mad, af netop det kød. f.eks dem her:
– Italienske kødboller i tomatsovs: HER
Kartofler med mexicansk fyld: HER
– Fyldte auberginerHER
– Min kærestes hofret: HER                            – Traditionel lasagne: HER
– Burritos: HER
– Chili con carne: HER                                       – Kyllinge frikadeller: HER

13# Køb fisk på tilbud. Der er utrolig ofte fisk på tilbud, og så kan man med fordel slå til. Ellers kan det nemlig godt være lidt halvdyrt at spise sig mæt i.

14# Når du tører kød op fra fryseren. Så læg det i køleskabet om aftenen, og lad det tø op over natten. På den måde sparer man faktisk utrolig meget strøm til køleskabet.

15# Handl’ ALDRIG ind på tom mave. Så kommer der altid en pose matadormix i min indkøbskurv ihvertfald!

Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis i også har nogle gode råd og tips til at få madbudgettet til at række længere!