image

Bukser (HER)// Cardigan (HER)// gåvogn (HER)

Jeg tør næsten ikke skrive det. “Tænk hvis nu, nogle tror, at jeg ikke vil være sammen med mit barn”, er nok det, jeg tænker aller mest, når jeg med en ambivalent følelse skriver disse ord.

Jeg er en løvemor, en hønemor, og i min egen mors øjne også en pyllermor, men jeg har haft svært ved at give slip. Måske fordi vi aldrig har haft de bedste forudsætninger for pasningsmuligheder med bedsteforældre, der bor på den anden side af bæltet. Jeg har bogstavelig talt været sammen med vores datter 24/7. Jo vist har jeg kort været ude for hjemmet, for at hente en liter mælk, eller løbe en tur, men det er så heller ikke meget mere afstand, det er blevet til. Egentlig lyder det nok lidt åndssvagt i nogens øre, for hun har jo haft sin anden yndlings person lige ved hånden, hendes far, men det har dog ikke holdt mig fra, at gå lige hjem efter indkøb.

Den ambivalente følelse opstår, når jeg godt kan mærke, at noget inden i mig, har ændret sig. Jo vist er jeg stadig en hønemor, en løvemor, og min datters mor, men jeg er også så meget andet. Noget som min datter ikke behøver, at være en del af.

Når jeg ser mig selv i spejlet, kan jeg knap nok kende mig selv mere. Og her snakker jeg ikke om mit ydre, som selvfølgelig har lidt gevaldigt under en graviditet, fødsel, og 10 måneders barsel. Nej jeg mener snarere, hvor er Maria?

For det meste har jeg så travlt med, at opfylde min lille elskede krudtugles behov, at jeg helt og aldeles glemmer, at jeg også er et menneske, der skal plejes! Heldigvis har jeg en omsorgsfuld og anerkendende kæreste, men det er vel egentlig lige meget, når jeg ikke anerkender mig selv. Anerkender at JEG også har nogle drømme og mål, der skal udleves.

JEG kan ikke vente med at sætte mig i et hyggeligt hjørne ude på Hospitalet, sludre almindeligt voksensprog og ikke babysprog i spisepausen, fordybe mig i de lægevidenskabelige bøger, skrive blog-indlæg på kaffebarer, for til sidst at hente min elskede datter fra vuggestue.

Jeg glæder mig så meget til, at opleve andet end kun min datter, og jeg kan ikke vente med, at hun er kørt ordentlig ind i vuggestuen.

Må man godt glæder sig til at undvære sit barn?

Indlægget indeholder affiliate links!