Lyssej opskriften er sponsoreret af Aarstiderne!

Lyssej  Stegt lyssej
Lyssej er noget jeg aldrig har prøvet at lave før. Endnu engang er det Aarstiderne, som har ladet mig få øjnene op for en ny hverdagsretter, og inspireret mig til dette herlige måltid for hele familien med lyssej som hovedpersonen.

Lyssej – en opskrift fra Aarstiderne

Lyssej er noget jeg har fået flere gange, når min kæreste og jeg har besøgt gourmet restauranter i det danske land. Den lette hvide fisk har derfor altid stået for mig, som noget svært og urørligt, lige indtil igår aftes, hvor jeg så tog udfordringen op. Godt nok fulgte jeg den udførlige opskrift fra Aarstiderne, men det var virkelig legende let, at tilberede, og smagte tilmed utrolig godt. Lyssej er virkelig et undervurderet stykke fisk.

Det både smager, og har lidt den samme konsistens som torsk, men det giver alligevel en sprødhed når man steger lyssej på panden, som ikke fåes i andre retter. Min datter på 20 måneder og min mand selvfølgelig, var også begge vilde med at smage hjemmelavet lyssej, men de var især imponeret over salaten med den lækre tamari dressing, som virkelig var fantastisk. Når man sidder og spiser sig mæt i salat, så ved man, at det er virkelig godt!

Aarstidernes måltidskasse  Hvid fisk

Lyssej fra pescetarkassen

Jeg har nu testet aarstidernes måltidskasser i gennem 3 uger, og denne lækre ret med lyssej, er således den sidste opskrift i rækken. Alle måltidskasserne som vi har testet, har bevæget sig langt ud over vores comfort zone. Den første måltidskasse var således en “slankekasse”, som bestod af en masse grøntsager, utrolig mange forskellige slags kød, og en masse nye måder, at tilberede mad på. Vi fik således bagt torsk med rødbedesalat, kapers og urter.

I anden uge bestod måltidskassen af en “low carb” kasse, som virkelig var udfordrende for mig. Det endte med at være utrolig sjovt at prøve, og jeg fik en masse nye ideer til, hvordan jeg kan lave mad, hvor især grøntsagerne er i fokus. Her spiste vi blandt andet den lækre butternut squash suppe, som indtil videre er familiens favorit.

Pescetarkassen har været den sidste måltidskasse, som vi har afprøvet. Og det er her, at denne lækre ret med lyssej hører hjemme. Jeg vidste faktisk ikke, hvad pescetar betød, indtil jeg slog det op på internettet. Jeg kan derfor fortælle jer, at det er en “vegetarisk” måltidskasse, men som også indeholder fisk.

Opskrift på lyssej med dampet porre og kål i tamari

I kan næsten høre hvor mange spændende madkulturer, livsstile og tankemønstre i forhold til mad, jeg har været igennem de sidste par uger. Det har været ufattelig sjovt at prøve, og mest af alt har det givet mig en masse ny inspiration til min madlavning i hverdagen fremover. Jeg synes virkelig konceptet holder hele vejen igennem, og appelerer utrolig godt, til en travl og hektisk hverdag. For en madblogger som jeg, der elsker at stå i køkkenet, er det også fedt engang i mellem, at få taget ved lære og prøve noget nyt. Måltidskasserne fra Aarstiderne kan derfor isærdeleshed anbefale, og jeg har tilmed en rabatkode, der giver 15% på den første måldtidskasse fra Aarstiderne hvis i bruger linket her: blogtilbud og denne kode: DGX2SA

Lyssej med dampet porre og kål i tamari
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Lyssej til to personer:
  • ½ blomkål
  • et løg
  • en bakke karse
  • en porre
  • 200g grønkål
  • en broccoli
  • 300g lyssej filet med skind
  • et fed hvidløg
  • 5 cm ingefær
  • et lille brev tamari dressing
  • olivenolie
  • 1 spsk eddike (balsamico- eller æblecidereddike)
  • 1 spsk. smør
  • salt og peber
Fremgangsmåde
Salat:
  1. Riv blomkål fint på et rivejern eller mandolinjer
  2. Pil løget og snit det i tynde både. Kom 2 spsk. eddike ved, og råsylt dem i ca. 5min
  3. Vend de råsyltede løg sammen med blomkål, klippet karse og en smule salt og peber
  4. Fjern rod og top på porren. Kasser dem, og flæk den i to på langs.
  5. Snit grønkålsbladene fint.
  6. Skræl broccolistokken og del den i fire stykker gennem blomst og stok
  7. Kom alt i en gryde.
  8. Tilsæt 1 dl koldt vand og smør
  9. Krydrer med havsalt og peber, og damp det i 6-8 min, til alt er mørt, men stadig har bid
Lyssej:
  1. varm en pande op, og kom olivenolie på panden
  2. Steg fisken på skindsiden i 5-7min og krydrer med salt