Jeg kan næsten ikke forstå, at denne uge nu er slut. Så meget spændning, arbejde og sociale arrangementer er pludselig overstået, og det føles bare så rart, at kunne begynde en ny uge, hvor læsesalen er den største begivenhed. Ikke fordi at jeg ikke har nydt denne oplevelsesrige uge, men mere fordi det også er rart at veksle lidt imellem bloggerlivet, hvor der konstant er fart på, og studielivet der mest af alt kræver fordybelse og tilstedeværelse.

3stjernet  3 stjernet
{Jeg agerede smagdommer, da jeg skulle finde den bedste nyfortolkning af 3stjernet kødpålæg}

Hvis jeg skal starte fra begyndelsen, så var jeg tirsdag aften vært for en flok skønne københavnske bloggere til et 3-stjernet event. Her havde jeg forberedt nogle nye måder at spise den gængse kødpålæg på, og det faldt heldigvis lige i bloggernes smag. Faktisk underholdte jeg dem i hele 45min, men da publikummet var så afslappet og talelystne, så var det utrolig nemt, at lege TV-køkken for aller første gang. I den anledning fik jeg også sludret en masse med de skønne bloggere. Læs for eksempel dette ret så humoristiske (og søde) indlæg af tregodegrunde, som i øvrigt driver en bemærkelsesværdig god og ægte blog.

image  image
{En tidlig morgen hvor spiloppen spiser morgenmad på køkkenbordet, samt et billede af to lækre rugbrøds sandwishes til mødet med søde Lisbeth fra Finax. Et herligt, ægte og vildt godt samarbejde vi har fået etableret}

Det er også i denne uge, at spiloppen og jeg har fået et rigtig hyggeligt morgenritual. Politisk- eller pædagogisk korrekt er det nok ikke, da hun spiser sin morgenmad på bordet imens jeg nusser rundt omkring hende. Brygger kaffe, sætter boller over eller danser vores mærkelige signatur dans. Jeg synes det er enormt hyggeligt, og spiloppen elsker at sidde deroppe og trone sig stor.

image  image
{Jeg havde lavet hjemmelavet gløgg for aller første gang, og det smagte virkelig dejligt}

For at det ikke skal være løgn, så var 3-stjernet eventet ikke det eneste jeg havde forberedt mig på de sidste par uger. Også torsdag var jeg vært for et skønt event. Denne gang hjemme hos mig selv, i vante og trykke rammer, og jeg kan fortælle jer med det samme, at jeg havde det så godt med den opgave. Jeg elsker at være vært, have gæster, og hygge om mine besøgende, og det var netop hvad dagen gik ud på. Finax og jeg havde nemlig inviteret tre af mine bloggerveninder hjem til bage-hygge-dag. Og for at det ikke skal være løgn, så havde finax hyret et filmhold, som vil dokumentere vores bagedag i en film på 60sek. Filmen vil jeg selvfølgelig dele med jer, så snart jeg får fingrene i den – medmindre jeg ligner noget, jeg ikke kan være bekendt! Faktisk kom jeg til at bande hele fire gange under optagelserne, fortælle sjofle jokes, og opdage at jeg havde hul i mine strømpebukser nede ved tæerne. Øv, men mon ikke i kan se charmen og hyggen ved filmen alligevel.

image  image
{Skønne Sydhavnsmor og missjeanett er iklædt juleforklæder, og bager vaniljekranse}

image  image
{Det er første gang, at jeg har rørt vaniljekranse på min mormors kødhakker, imens jeg blev filmet i nakken}

Den allersidste lykkestund må være fra igår, hvor min mor havde samlet hele familien til den årlige 1. advent-jule-kom-sammen. Det var som altid utrolig hyggeligt, og min lille familie og jeg kunne bogstavelig talt rulle hjem til Odense efter at have spist og deltaget i gløgg og æbleskiver, julefrokost bord, og pakkeleg.

imageimage
{Lille moster Asta og spiloppen kigger på julemanden, og senere på dagen var der den årlige julehygge for hele familien}

image image
{Vi lavede juledekorationer og legede i haven med alle kusinerne. Til stor fornøjelse for spiloppen}

Puha. Sikke en lykkefuld og travl uge!

image  image
{Den lækreste minestronesuppe, og en hyggelig brunch på Bar Snik Snak med skøn veninde fra mødregruppen}